Tømrer i Hinnerup indstillet til årets håndværker

Klitte og Jensen A/S er kåret som finalist i kategorien 'Tømrer'

Artiklens øverste billede
Finn Jensen fra Klitte og Jensen A/S i Hinnerup er glad for og stolt over nomineringen. Det er anden gang, firmaet er finalist til at blive kåret som 'Årets Håndværker'. Pressefoto

Pris Måske årets håndværker findes i Hinnerup? I hvert fald er Hinnerup-virksomheden Klitte og Jensen A/S finalist i kategorien 'Tømrer' til Årets Håndværker.

Finn Jensen, der står i spidsen for Klitte og Jensen A/S, er glad for nomineringen.

"Hver dag kæmper vi for at levere den bedste service til vores kunder. Vi er naturligvis glade for, og stolte af den anerkendelse, en finaleplads giver," fortæller Finn Jensen i en pressemeddelelse.

"Vi startede med at bruge Anmeld håndværker august 2019, og blev hurtigt overvældet af at så mange af vores kunder tog tid til at give os feedback. Det er nu 2. gang vi er finalist, som vi glæder os til udfaldet af," udtaler Finn Jensen.

Håndværksfirmaer, fordelt på 25 forskellige fagkategorier, har opnået at blive udråbt som finalist baseret på de anmeldelser, de modtaget fra deres kunder gennem året på www.anmeld-haandvaerker.dk.

Kåringerne af 'Årets Håndværker 2021' finder sted senere på året i Cirkusbygningen i København.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen