Glade farver på Galleri Udsigten
På udstillingen vil forskellige kunstnere både udstille og sælge deres værker
Kunst Galleri Udsigten inviterer til årets påskeudstilling, der byder på glade og positive farver.
På udstillingen vil forskellige kunstnere både udstille og sælge deres værker. Blandt de udstillende kunstnere er Alice Frost (tekstilbilleder), Anne-Marie Thomsen (malerier), Anne-Mette Bank Petersen (malerier), Birgith Villadsen (tekstilbilleder), Birgitte Stormskjær (keramik), Birthe Nissen (malerier), Bruno Kiel (skulpturer), Charlotte Kock (malerier og træskulpturer), Gerd Baarstrøm (RAKU), Gitte Lustrup (malerier), Gitte Müermann (malerier), Hanne Overgaard (malerier), Ina Andersen (malerier), Inger Tørresø (malede sten og drivtømmer), Kunsthåndværkergården (glas og keramik), Lene Morgenstjerne (malerier og glaskunst), Lise Duun (malerier), Lotte Buchhave (smykker), Per Bornhøft (malerier), Pia Hørlyck (malerier) og Rita Laursen (skulpturer).
Foruden at nyde kunsten i galleriet, opfordrer Willy Holm fra Galleri Udsigten til, at man også går sig en tur i haven og nyder den smukke udsigt.
I galleriet, der har til huse på Bakkevej 2 i Lading, 8471 Sabro, er der gratis entré, og der bydes på kaffe/te, lidt til den søde tand og måske et glas vin.
Udstillingen er åben alle Påskedagene fra 1.-5. april kl. 13-17. Alle corona restriktionerne overholdes. Husk mundbind.
gs