Nu også med spritnye stole

Takket være en donation fra Sparekassen Kronjyllands gavefond er det blevet muligt at købe nye stole til Thorsø Pavillon

Artiklens øverste billede
Efter længere tids renovering og opførelsen af en ny bygning kan borgerne i Thorsø nu glæde sig over en ny og moderne udgave af Thorsø Pavillon. Foto: Privat

thorsø pavillon I 85 år har Thorsø Pavillon været byens samlingssted til både offentlige og private fester. Et besøgstal på mellem 3000-5000 gæster årligt har sat sit præg på inventaret, og stolene har i flere år trængt til en udskiftning. Det er der nu rådet bod på.

Efter længere tids renovering og opførelsen af en ny bygning kan borgerne i Thorsø nu glæde sig over en ny og moderne udgave af Thorsø Pavillon – fra inderst til yderst.

Når corona igen tillader, at der afholdes arrangementer i Pavillonen, kan brugerne se frem til nye og bedre siddeforhold. Det sker, efter at pavillonen har modtaget en donation på 25.000 kroner fra Sparekassen Kronjyllands gavefond, der har gjort indkøb af nye stole mulig.

"Der er i den seneste tid sket meget i Thorsø Pavillon. Nye stole var en af de sidste ting på pavillonens ønskeseddel, og med Sparekassens donation fik vi mulighed for at udskifte de 20 år gamle stole. Det er der rigtig mange brugere, der året igennem får gavn af, og vi er derfor meget glade for Sparekassens opbakning," fortæller Peter Dahlgaard, formand for Thorsø Pavillon.

I Sparekassen Kronjylland glæder man sig over at være med til at sætte prikken over i'et i moderniseringen af Thorsø Pavillon.

"Thorsø Pavillon har i mange år været og er fortsat et vigtigt samlingssted for borgerne i lokalsamfundet, og det ønsker vi at bakke op om. Det er vigtigt for os at give noget tilbage, være en aktiv støtte og deltage i de lokalsamfund, hvor vi har vores kunder," fortæller Tina Susanne Nordsted, afdelingsdirektør i Sparekassen Kronjyllands Hammel afdeling.

Støtten kommer fra Sparekassen Kronjyllands Gavefond, som hvert år donerer beløb til lokale foreninger, klubber og aktiviteter.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen