Påsken og vaccinerne

Artiklens øverste billede
Christina Egelund.

præsteklumme "Påsken er en af de ældste kristne højtider og markerer Jesu død og opstandelse. Og håbet er, at samfundet, som det så ud før corona, også kan genopstå til den tid".

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale.

Måske når vi det ikke helt, for påsken bliver ikke helt, som den plejer – heller ikke i år. Men påskens budskab er alligevel det samme som altid, for det minder os om et håb og et fællesskab, som går på tværs af tid og sted og kan samle os på afstand, så vi også kan fejre påske sammen i år og dele det håb, der springer ud af påskens fortælling.

For opstandelsen er altid helt konkret. Den er alt det, vi håber på snart vender tilbage: samværet, krammet, håndtrykket.

Og alligevel er den så meget mere end vaccinerne.

For påskedag, hvor Jesus stod op fra de døde, symboliserer selve kærligheden.

Opstandelse er kærlighed, kærligheden som overvinder døden. På en måde ved vi det godt, for vi stopper jo heller ikke med at elske nogen, bare fordi de dør. Kærligheden fortsætter. Den gør ondt, men er ikke forsvundet. Den fortælling bliver vi mindet om her i påsketiden. Og det er godt! For når der sker store, omvæltende ting i vores liv, som for eksempel denne her pandemi, så går vores egen fortælling om os selv i stykker. Og så har vi alle sammen brug for at blive fortalt ind i en større fortælling, en fortælling som er meget større end vacciner - nemlig den kristne fortælling, der ender i opstandelsen - i håbet om mere! Så selvom Covid-19 er kommet tæt på vores hverdag, skal vi fortsætte med at leve i livsmod og glæde, i håbet om, at kærligheden er størst.

Rigtig glædelig påske!

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen