To drenge udsat for røveri ved supermarked
Politiet søger vidner
To drenge blev tirsdag aften udsat for et røveri ved Netto ved Børupvej i Tranbjerg.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Politiet fik anmeldelsen i løbet af aftenen, om at en 14-årig og hans kammerat ved 18.20-tiden var blevet kontaktet af fire jævnaldrende drenge, mens de stod på græsplænen bag Netto.
De fire drenge beskrives som:
- Ikke etnisk danske af udseende
- 14-15 år gamle
- Tre af dem var ca. 170 cm høje og spinkle
- Den fjerde var kraftig og ca. 180 cm høj
- En af dem havde en halsedisse foran ansigtet og var iført en mørk jakke, mørke bukser og mørke sko
- De talte dansk med accent
Østjyllands Politi vil gerne høre fra eventuelle vidner, der kan have set de fire drenge i området ved Netto i Tranbjerg tirsdag aften.
jg