Aarhusiansk retsmediciner kortlægger danske skuddrab gennem 25 år

Den gode nyhed er, at færre og færre bliver skudt i Danmark. Det kan man blandt andet se på antallet af drab i familien, hvorimod bandedrab, ser ud til at være stabile

Artiklens øverste billede
Asser Hedegård Thomsen, der forsker ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, skal gennemgå 25 års danske skuddrab.

Bang!

En mand på mellem 20-24 år skyder og dræber en anden med et haglgevær eller en pistol. Han skyder offeret forfra, rammer i hovedet eller brystet, og drabet finder sted inden døre.

Hvis offeret er en mand, er det nok banderelateret, hvis det er en kvinde, er det sandsynligvis drabsmandens kone eller kæreste.

Ovenstående er ikke en mordgåde, men et forsøg på at gengive, hvordan det mest gennemsnitlige skuddrab i Danmark kunne se ud. De makabre fakta om skuddrab er nemlig lagt frem i et nyt dansk studie, der har kortlagt alle danske skuddrab fra 1992 til 2016.

Det skriver Videnskab.dk.

"Jeg tror, at der er mange løse antagelser, når det handler om ikke bare skuddrab, men drab helt generelt. Men det er vigtigt at vide, hvordan de her ting egentlig foregår," forklarer forskeren bag studiet, retsmediciner Asser Hedegård Thomsen, til Videnskab.dk.

Asser Hedegård Thomsen, der forsker ved Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitet, har tidligere kortlagt alle drab i Danmark fra samme periode.

Her påviste han blandt andet, at de fleste drab bliver begået med skarpe genstande - typisk køkkenknive.

I sit nyeste studie zoomer Asser Hedegård Thomsen ind på skuddrab.

Den glædelige nyhed i det ellers alvorlige emne er, at der faktisk begås færre skuddrab i Danmark. I gennemsnit - drabstal er få og bølger meget år for år - er vi gået fra omkring 16 skuddrab om året i 1992 til omkring 10 i 2016.

"Vi ser ganske tydeligt, at der sker færre skuddrab. Det er på sin vis hovedkonklusionen," pointerer Asser Hedegård Thomsen.

De færre skuddrab er en del af en større tendens. Der bliver nemlig generelt begået færre drab i Danmark i dag end for 20 år siden. Fra 1992 er antallet af drab faldet fra omkring 80 årligt til 60 i 2016.

Drab i familien, og især partnerdrab på kvinder, er den mest almindelige form for drab i Danmark. De dalende skuddrab hænger netop sammen med, at der begås færre familiedrab med skydevåben end for 20-30 år siden.

Fra 1992 til 2016 er der således begået op til fem færre familiedrab med skydevåben.

"Nu sker der ikke forfærdelig mange drab i Danmark - og især ikke skuddrab - sammenlignet med andre lande, men det er ret signifikant," forklarer vicestatsobducent Peter Juel Thiis Knudsen Peter til Videnskab.dk. Han har ikke selv været involveret i studiet.

Faldet i familiedrab er endnu mere iøjnefaldende, når andre typer drab samtidig har været på et stabilt niveau.

"Man kan se, at skuddrab i de kriminelle miljøer og andre drabstyper - for eksempel i nattelivet - statistisk set er uændret over undersøgelsens 25 år," påpeger Peter Juel Thiis Knudsen, der er tilknyttet Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet.

Der er i gennemsnit begået omkring fire skuddrab i kriminelle miljøer og fem skuddrab i kategorien ‘andre’ typer drab om året siden 1992.

Kilde: Videnskab.dk

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.