KV21: Socialdemokratiet klar med 14 kandidater

Borgmester Ole Bollesen og Niels Gyldenlund Mikkelsen fra den nuværende byrådsgruppe er fraværende på det hold, som Socialdemokratiet stiller med til efterårets kommunalvalg

Artiklens øverste billede
Sidse Vangsted, 29, Pindstrup, repræsenterer hun fornyelsen i Socialdemokratiet?

KV21 Allerede sidste år meddelte Syddjurs borgmester Ole Bollesen, at han ikke tog en tørn mere på den politiske scene, når denne byrådsperiode var overstået.

Derfor gik der ikke længe, før partiets gruppeformand Michael Stegger Jensen var kørt i stilling som borgmesterkandidat, og det blev siden bekræftet uden fodnoter af partiets medlemskreds.

Nu er det øvrige hold til kommunalvalget 16. november ved at blive kørt i stilling. Det består af 13 kandidater, som skal fylde pladserne fra nummer 2 til nummer 14 ud på listen.

Michael Stegger Jensen beslaglægger naturligvis pladsen som nummer et.

Urafstemning

Casper Drud Nielsen, 30, Ugelbølle, en af debutanterne på Socialdemokratiets liste

De 13 øvrige kandidater portrætterer sig selv i et farvemætter hæfte, hvor der ikke er sparet på virkemidlerne. Professionel fotograf, indbydende grafik og smilende kandidater.

Hæftet modtager samtlige medlemmer, som suverænt beslutter rækkefølgen af kandidaterne på stemmesedlen ved den urafstemning, der er sat i gang.

Resultatet af urafstemningen afsløres 19. april i 3F Huset i Rønde i forbindelse med Fællesledelsens generalforsamling.

De 13 kandidater er hentet fra de to partiforeninger i kommunen (se faktaboks):

  • Socialdemokratiet Syddjurs-Vest (10 kandidater + Michael Stegger Jensen)
  • Socialdemokraterne Ebeltoft og omegn (3 kandidater)

Niels Gyldenlund Mikkelsen, Ugelbølle, fra byrådsgruppen genopstiller ikke. Han er i stedet partiets kandidat til Regionsrådet.

Et kandidatur, som Linda Brask, Ebeltoft, havde ved valget i 2017, uden held. Hun prøver nu i stedet lykken ved kommunalvalget.

Lille fremgang

Ved valget i 2017 kunne Socialdemokratiet mønstre 13 kandidater. Partiet scorede 25,6 procent af de afgivne stemmer - en fremgang på 2,4 procent i forhold til valget fire år tidligere.

Grundet valgforbund med Enhedslisten og SF sikrede Socialdemokratiet sig det afgørende 27. mandat ved valget i 2017. Det gik til Anita Søholm.

Venstre, der var valgets suveræne topscorer, men ikke havde et valgforbund at klamre sig til i slutspurten, manglede 208 stemmer for at være i nærheden af det 27. mandat.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.