Rådmand vil lukke veje i trafikbelastet kvarter i Aarhus

Rådmand Bünyamin Simsek ønsker at gør forsøg med vejlukninger permanent

Artiklens øverste billede
Det er vigtigt, at beboelseskvarterer i Aarhus er så fredelige som muligt, og derfor ønsker Bünyamin Simsek (V) at fredeliggøre trafikbefalastet kvarter i den vestlige del af Aarhus.

Bünyamin Simsek (V), der er rådmand for Teknik og Miljø, ønsker at fredeliggøre Januarvej og Februarvej i det såkaldte Kalenderkvarter, der ligger i den vestlige del af Aarhus. Her har beboere de seneste år oplevet, at bilister har brugt kvarteret som gennemkørsel fra Herredsvej til Viborgvej.

Det oplyser Teknik og Miljø i en pressemeddelelse.

Derfor har rådmanden fremsendt et projekt til byrådet. Det skal sikre en etablering af et støjværn og en lokalvej langs med Herredsvej fra Fjældevænget til og med Januarvej. Lokalvejen vil ikke have vejtilslutning til Herredsvej.

”Det er vigtigt, at vi gør beboelseskvarterer i Aarhus så fredelige som muligt. Der, hvor vi tilbringer det meste af vores liv, hvor vores børn vokser op, skal vi minimere støjen, hvis det er muligt. Jeg håber, at beboerne i Kalenderkvarteret bliver glade for det nye projekt for området,” siger Bünyamin Simsek (V) i pressemeddelelsen.

I næsten et år har Januarvej og Februarvej som et forsøg været lukket for at teste, om det kunne fungere for beboerne i området. En høring blandt kvarterets beboere viser ifølge pressemeddelelsen et klart ønske om, at forsøgslukningerne skal gøres permanente. Af 209 høringssvar ønsker 194, lukningerne bliver gjort permanente, mens syv er imod. Forsøget er forlænget til 1. juli 2021, så byrådet kan nå at behandle indstillingen fra Teknik og Miljø.

”Det har vist sig, at langt de fleste beboere har været meget tilfredse med den fredeliggørelse, som er sket i kvarteret, som følge af lukningerne. Derfor er det kun naturligt, at vi lytter til dem,” siger Bünyamin Simsek (V) i pressemeddelelsen.

Udover støjværn og lokalvej indeholder projektet desuden en forlængelse af højre svingspor på Herredsvej mod Ringvejen.

jwh

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.