Ree Park Safari åbner 27. marts

Sæson 2021 starter i påsken, hvor Ree Park Safari slår dørene op for gæsterne

Artiklens øverste billede
De nuværende Corona restriktioner betyder, at gæsterne må forbi et testcenter, inden de sætter kursen mod safariparken. Pressefoto

ree park safari Ree Park Safari åbner som planlagt 27. marts. Vinterferien i februar blev aflyst, men sæsonstart følger planen. Nye restriktioner med krav om negativ test, som er mindre end 72 timer gammel, kræver lidt mere planlægning end normalt. Det oplyser Ree Park Safari i en pressemeddelelse.

"Vi opfordrer gæsterne til at komme fordelt over dagen, så man kan komme ind i parken uden den store ventetid. Det er klart, at når vi skal kontrollere, at gæsterne har en negativ Covid-19-test, så tager det lidt længere tid at komme ind," siger Jesper Stagegaard.

"Vi har dog sat ekstra bemanding på, så vi regner med, at adgang til parken forløber roligt og gnidningsfrit."

Oplevelser med sikkerhed

Både Amerika Expressen og Land Rover Safari kører, men der er taget højde for alle restriktioner og retningslinjer, så begge de to attraktioner kører med reduceret antal pladser for at sikre afstand mellem passagerne.

Desuden er alle indendørs opholdssteder lukkede, så den sædvanlige afgang med Amerika Expressen på Central Station, er flyttet udendørs, og på- og afstigning af toget sker, hvor jernbaneskinnerne krydser stien langs søen.

"Det prøvede vi allerede, da vi havde 'Jul i Ree Park Safari' i december," udtaler direktør Jesper Stagegaard, "og det fungerede rigtigt fint."

Som noget nyt i 2021 er Rangerstationen flyttet til indgangen til savannen. Det er her turen med Land Rover Safari starter og slutter, og turen kører derfor ikke længere forbi Café Bush Camp og det centrale område, hvor der ofte er mange gæster samlet.

Nyheder i sæson 2021

Ree Park Safari oplevede sidste år en stor efterspørgsel på overnatninger og ekstraordinære oplevelser, og nye Night Explorer iglohytter blev en stor succes. Derfor udvider parken med yderligere seks Night Explorer hytter, hvor de nye iglohytter er med toilet og bad. Desuden er der indkøbt 10 hytter til Camp Camel, som erstatning for luksusteltene fra 2020.

For at sikre at gæsterne kan købe mad og drikke som takeaway på en hurtig og effektiv måde, er Flyv Camp blevet til Street Food. Fly Camp er placeret lige ved legepladsen, Watoto Kaya, og Nature Scene, som er lavet om til picnic plads med borde og bænke. Så uanset om gæsterne ønsker at købe mad eller grillpakker i parken, eller grille medbragte mad, så er der rigeligt med pladser rundt om i parken, så alt kan foregå udendørs. Spisesteder som Café Bush Camp, Madagaskar og Station Caféen holder stadig åbent for takeaway.

sas

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen