Kom med under himlen og over havet med Aros Adventure
Der findes masser af vild natur og lokalhistorie, som indehaver af Aros Adventure, Hother Hennings, tørster efter at formidle i en Covid-19 tid
FRILUFTSLIV Hother Hennings startede i 2018 virksomheden Aros (gammelt navn for Aarhus) Adventure med det formål at sælge oplevelser i naturen til erhverv, institutioner og private og samtidig formidle naturen og historien på en seriøs, underholdende og alment tilgængelig måde.
"Aros Adventure har oplevet en eksplosivt voksende interesse for det danske – og de lokale oplevelser i det seneste år grundet. Covid-19 krisen, hvor folk må blive i Danmark,” fortæller Hother Hennings, som glæder sig over, at virksomheden har fået, hvad han ikke tøver med at kalde "en drømmestart"
Aros Adventure har netop udsendt sit 2021-katalog, hvor grundpillen fortsat er den nordiske tradition for friluftsliv og vores fælles historie.
”Jeg har altid drømt om at vise danskerne deres eget land,” siger Hother Hennings.
”Danmark har en ekstremt spændende historie. Sporene fra oldtiden, vikingetiden og middelalderen findes mange steder i landskabet og giver grundlag for historiefortællinger. Danskerne er også ved at genopdage vores dejlige natur, hvor vi har de bedste muligheder for at få oplevelser”.
'Spis naturen'
I Aros Adventures nye katalog kan man blandt andet finde 'spis naturen arrangementer', hvor man selv er med til at finde og fange råvarerne. Eller man kan få en helt anderledes naturoplevelse på en af de guidede natteture.
"Oplevelserne er autentiske, fordi de handler om vores eget land, kultur og historie. Kender du mon dit land," spørger Hother Hennings, der selv bor bor tæt på naturen på en skøn plet ved Kaløvig
Aarhus og Djursland
Geografisk ligger oplevelserne i Aarhus og på Djursland, hvor selvfølgelig Nationalpark Mols Bjerge fylder meget.
Oplevelserne er mange:
- Vandreture med historie- og naturformidling
- Byvandringer i ”Vikingernes Aarhus”
- Natteture hvor der arbejdes med nattesyn, nattens lyde, historiefortællinger og himmelrummet.
- Kanoture med natur- og historieformidling
- Spis naturen arrangementer med fisk, vildt, skaldyr, urter, tang mv.
- Tangkurser i samarbejde med virksomheden Nordisk Tang
- Temature
- Teambuilding
- Busture og meget, meget mere
Læs mere i det nye katalog eller på hjemmesiden www.ArosAdventure.dk, hvor det er muligt at tilmelde sig de udbudte ture, eller at få designet sin egen specialtur.