Borgmestre og lufthavn ønsker motorvej forbi Tirstrup

Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard i spidsen for ønsket om motorvej til lufthavnen i Tirstrup

Artiklens øverste billede
Borgmester i Aarhus, Jacob Bundsgaard (S) står i spidsen for ønsket om en ny motorvej til Aarhus Airport. Foto: Kian Johansen

Infrastruktur "Vækst skaber vækst og vi har alle en interesse i at skabe gode betingelser for hele Østjyllands lufthavn," lød det fra Aarhus borgmester Jacob Bundsgaard (S) under et stort pressemøde torsdag i Aarhus Airport.

Her præsenterede administrerende direktør i Aarhus Airport, Nicolai Krøyer og den private investor og medejer Jens Stausholm planerne for den igangværende renovering og udvidelse af Aarhus Airport til 130 millioner kroner, der blandt andet byder på et 37 værelsers hotel, udvidede lounge-områder, et legeområde og indendørs fodboldbane, samt tre nye gates, så der kan betjenes syv fly ad gangen.

Ønske om motorvej

Men den store nyhed var ønsket om udvidelsen af motorvejen til Tirstrup og på sigt til Grenaa. Prisen anslås til 1,3 milliarder kroner.

Motortrafikvejen fra Hornslet-afkørslen ved Løgten og frem til Ny Lufthavnsvej bør udbygges. Kredsen af politikere og erhvervsfolk er enige om, at på sigt skal resten af rute 15 udbygges til Grenaa.

"Business- og ferierejsende skal have rig mulighed for at flyve til attraktive destinationer, og det skal være smidigt at komme til og fra lufthavnen. Derfor ser vi gerne, at rute 15 opgraderes til motorvej hele vejen til lufthavnen og ønskeligt helt til Grenaa, så vi også favner udviklingen på Djursland. På den lange bane vil det også være relevant at arbejde for en letbane-løsning helt til Aarhus Airport,” sagde Bundsgaard, der samtidig er med i ejergruppen bag Aarhus Airport sammen med Syddjurs og Norddjurs Kommuner.

Grenaa og tung transport

"Vi kan se, at den nye transport-korridor fra Grenaa til Halmstad har betydet 15 procent mere tung trafik fra Aarhus, tværs over Djursland til Grenaa. Vi har forventninger om højere vækstrater. Og hvad sker der så, når der åbnes op for persontrafikken," lød det fra borgmester Jan Petersen fra Norddjurs Kommune.

Han tilføjede:

"Vi har aldrig haft så mange vægtige argumenter for en motorvej på Djursland som nu. Og nu har Aarhus Airport også meldt sig på banen, som en seriøs spiller. Vi ser en seriøs bestyrelse med ambitioner. Sådan var det ikke for 15-20 år siden."

Borgmester Ole Bollesen, Syddjurs Kommune mente også at en motorvej ville skabe vækst i Syddjurs og skaffe flere virksomheder til, i et bånd omkring motorvejen.

"Allerede i 1972 vedtog Folketinget at bygge en motorvej på Djursland, og så kom oliekrisen. Tracéet fra dengang ligger der allerede, så vi kommer ikke til at opleve sure naboer," lød det fra Bollesen.

Timing til forhandlingerne

At udmeldingen kommer lige nu, er heller tilfældigt, for Folketingets partier tager om meget kort tid hul på forhandlingerne om, hvilken infrastruktur der skal satses på de kommende år.

I Aarhus er der også en Marselisborg-tunnel på ønskelisten og en del andre motorvejsprojekter, blandt andet en motortrafikvej mod Viborg, samt en udbygning af E45.

"Jeg taler om motorvejen til lufthavnen fordi den er vigtig for hele Østjylland. Og der er også folk fra Aarhus der vil benytte den. Vi taler jo også om bosætning i de her områder. Jeg ser det som noget godt for hele Østjylland," lød det fra Jacob Bundsgaard da Adresseavisen spurgte til det.

Du nævner en motorvej på Djursland som vigtig, er det den du vil nævne på Christiansborg som det vigtigste stykke infrastruktur i Aarhus og omegn?

"Jeg vil ikke præsentere en prioriteret liste overfor Christiansborg-politikerne. Den her motorvej er også vigtig. Men det er ikke et enten-eller i min bog."

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.