Nørd med blik for det store i det små

Artiklens øverste billede
Hans Henrik Midtgaard Boas.

præsteklumme En nørd er en person, der er lidenskabeligt optaget af et niche-præget område. Sådan et par nørder kunne man opleve på TV2 Østjylland den 9. januar. De to unge biologi-studerende, Jonas og Michael, har nemlig en fælles passion for lav – eller 'laver' i flertal – der gror på træstammer og på asfalt og affaldscontainere, der ikke er blevet vasket af i lang tid. Udstyret med en frimærke-lup og passende outdoor-beklædning bevæger de to venner sig rundt og leder efter spændende 'laver' som Lobaria pulmonaria og Physica millegrana, for nu bare at nævne et par stykker. De behøver ikke gå så langt, faktisk bevæger de sig bare lidt rundt i Universitetsparken, hvor de ligger på knæ med luppen helt nede i asfalten eller tæt på en blågrå affaldscontainer. Noget af det rigtig spændende og sjældne har de fundet på et træ i Uni-parken. En Parmelina tiliacia – eller 'sølvgrå skållav' på dansk, en virkelig sjældenhed.

Jeg blev virkelig fascineret af de to biolog-venners engagement og begejstring over den fælles interesse for lav, som altså findes overalt, hvor der ikke lige er blevet gjort grundigt rent med klorin for nylig. Og lav er altså ikke det samme som mos, fik jeg lært. Lav er en svamp, og mos er en plante.

De to biologer har fundet skønheden i lavernes mikro-verden. For der er stor variation i de smukke laver med forskellige farver og former, når altså man kommer tæt nok på og har sans for at kunne se det. Det er skønt at møde videnskabeligt og lidenskabeligt optagede mennesker, som ved, hvad de beskriver, og som har en enorm glæde ved det, de undersøger.

Jeg kom uvægerligt til at tænke på Brorsons verselinjer fra 'Op al den ting, som Gud har gjort':

Det mindste græs jeg undrer på/i skove og i dale,/hvor skulle jeg den visdom få/om det kun ret at tale?

Hvor ville det være godt for os, hvis vi øvede os i at standse op og betragte skønheden i det, som vi ellers ikke når at opdage, fordi vi har for travlt. Vi burde øve os i at se det store i det små – og give os tid til at forundres. Ja, vi må rent ud sagt helt ned på knæ og stikke næsen ned i det, for at vi rigtig kan se, hvor fantastisk naturen er.

Og hvis man vælger at åbne sit sind og sit hjerte for den religiøse dimension på sine iagttagelser, ja, så kan man jo tilføje: Se, hvor forunderligt Guds skaberværk er! Eller vi kunne bruge den gamle rektor Morten Børups ord fra salmen 'Frydeligt med jubelkor':

Hvor dog Gud er god og viis!/Hvor er verden fager!/Hvor dog alt til Herrens pris/ånd og tanke drager!/Han har stort og småt på jord,/urten, som på marken gror,/form og farve givet./Efter nat vi dagen nu/hilse vil med frejdig hu,/takke Gud for livet.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen