Motion under graviditet kan beskytte barnet mod overvægt

Motion under graviditet kan have betydning for, hvilke gener der kommer til udtryk hos barnet, viser et nyt internationalt studie, som forskere fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital og Steno Diabetes Center Aarhus har bidraget til

Artiklens øverste billede
Aarhusianske forskere har i nyt studie påvist, at motion under graviditet kan være med til at bryde overvægtens onde cirkel

Kvalme, træthed, ondt i ryggen og en stor mave er ikke faktorer, der ligefrem er motiverende i forhold til at dyrke motion. Men ifølge et nyt studie, der har et aarhusiansk aftryk, kan det være en særdeles god idé at få pulsen op, når man er gravid.

"Studiet er interessant, fordi vi er blevet klogere på en ny tilgang til overvægt og type 2-diabetes, hvor vi kan fokusere på at forhindre udviklingen af disse tilstande allerede før, barnet er født, fremfor at behandle dem, når de er opstået - og dermed bidrage til bryde overvægtens onde cirkel," siger Niels Jessen, der er professor på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet og forskningschef på Steno Diabetes Center Aarhus, i en pressemeddelelse.

Han står sammen med en gruppe forskere fra USA, Canada, Japan og Aarhus bag studiet, der har påvist, at motion under graviditet kan have indflydelse på, hvilke gener der kommer til udtryk hos barnet - og kan derfor potentielt beskytte mod udvikling af overvægt, type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme senere i livet. Studiet er netop blevet publiceret i det anerkendte tidsskrift Cell Metabolism.

Forsøg med mus

I studiet har forskerne først gennem dyreforsøg vist, at museunger af fysisk aktive gravide mus har bedre forbrænding af sukker og fedt, end hvis mødrene er inaktive. Det viste sig at være proteinet SOD3, der blandt andet produceres i moderkagen, som er ansvarlig for den bedre forbrænding.

"De fysisk aktive gravide mus havde mere SOD3 i blodet end de inaktive, og det tyder derfor på, at motion øger SOD3, som igen har positive effekter på fosteret," forklarer Niels Jessen i pressemeddelelsen.

Proteinet blev efterfølgende undersøgt hos gravide kvinder ved målinger på Aarhus Universitetshospital. Her så forskerne, at SOD3 stiger i takt med, at moderkagen vokser og i nogle tilfælde med fysisk aktivitet. Ifølge Niels Jessen bekræfter det, at SOD3 produceres af moderkagen - og at produktionen øges ved fysisk aktivitet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Niels Jensen, der er forskningschef på Steno Diabetes Center Aarhus, forklarer, at man har brugt forsøg på mus i det nye studie.

"Selvom man er født med et sæt gener, som følger én resten af livet, så viser vores studie, at SOD3 kan virke ved at op- og nedregulere fosterets arvemateriale. Altså skrue op og ned for, hvilke gener der skal komme til udtryk hos barnet," siger den aarhusianske professor i pressemeddelelsen.

På den måde kan SOD3 ifølge Niels Jessen være med til at bestemme det kommende barns evne til at forbrænde sukker- og fedtstoffer - og dermed sandsynligvis også barnets risiko for at udvikle eksempelvis overvægt og type 2-diabetes.

Nu skal nye forsøg undersøge, hvorfor motion øger produktionen af SOD3, og hvordan den nye viden bedst muligt kommer gravide og deres børn til gavn.

"Det er vores forhåbning, at vi i fremtiden kan udnytte denne viden til at hjælpe for eksempel kvinder, hvis børn har øget risiko for at udvikle overvægt og type 2-diabetes med en træningsform, der effektivt kan gavne barnet allerede under graviditeten. Det er noget, vi vil forske videre i," siger Niels Jessen i pressemeddelelsen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.