Gratis biodiversitets- pakker blev revet væk

200 pakker med blandt andet blomsterfrø er "udsolgt"

Artiklens øverste billede
"Hvis vi allesammen hjælper lidt, så hjælper vi meget i fællesskab," lyder det fra kommunen. Pressefoto

Biodiversitet Syv timer. Så kort tid tog det, da Favrskov Kommune lagde et opslag om 200 gratis biodiversitetspakker ud på sin Facebook-side. Kommunens borgere var så vilde med idéen, at de 200 pakker hurtigt fik ben at gå på.

"Vi håber, vi kan vende tilbage med flere pakker snarest," lyder det nu fra kommunen.

Hvis der kommer flere pakker vil det blive lagt ud på favrskov.dk eller på Favrskov Kommunes Facebook-side.

Mange bække små

Den gratis biodiversitetspakke bestod af:

  • En frøpose til et bed med smukke og biodiversitetsvenlige blomster.
  • En havefolder med gode råd om, hvordan man kan få mere biodiversitet ind i haven.
  • Et klistermærke til postkassen og et skilt til haven, så man kan vise andre, at man er "vild", og måske kan man inspirere naboer.
  • En 'Vild med Favrskov'-mulepose til at have det hele i - og som efterfølgende kan bruges igen og igen.

"Hvis vi allesammen hjælper lidt, så hjælper vi meget i fællesskab," lyder det fra kommunen.

csj

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen