Appetit efter sommerhus og pizza på ny adresse

Home Ebeltoft er flyttet ind i den tidligere Fakta på Strandvejen

Artiklens øverste billede
Home Syddjurs er flyttet ind i den tidligere Fakta på Strandvejen. Pressefoto

Nye lokaler Hvad har en ejendomsmægler og pizzabar til fælles i Ebeltoft? De er nu naboer, og begge har særdeles brandvarme varer på hylderne.

Home Ebeltoft er flyttet ind i nye lokaler på Strandvejen 25C, hvor de bor side om side med Ildpizza, der for nylig donerede 28.000 kroner til Ebeltoft Håndbold i forbindelse med deres åbning.

Som ejendomsmægler er Home Ebeltoft kommet godt hjem.

Tættere på byen

"Vi er herre i eget hus. Det kan vi godt lide,” siger ejendomsmægler Steffen Gandrup, der ejer home Ebeltoft – Syddjurs og Home-forretningen i Rønde med Morten Skovholm, i en pressemeddelelse.

Tidligere boede Home Ebeltoft til leje på Ndr. Strandvej.

"Vi tror på markedet og tør derfor godt investere. Ejendommen trængte til, at der skete noget med den, og vi manglede plads. Så det var helt oplagt, at det kunne gå op i en højere enhed. Nu er vi tættere på byen og det pulserende liv på havnen."

Boom i salget

At makkerparret er flyttet efter mere plads, skyldes også, "at der rent ud sagt er hamrende travlt i biksen", som de selv formulerer det.

Home Syddjurs har fem medarbejdere, og der er ansat i løbet af det seneste år. I snart et års tid har Home oplevet et sandt boom i salget – især af sommerhusene. Vintersalget har været som sommer.

"Vi har ikke haft en rolig stund i et år nu. Ejerne får rigtig gode priser for sommerhusene – og salget går hurtigt, for vi har ofte flere købere om samme hus," siger Steffen Gandrup. Køberne kommer typisk fra Aarhus-området, men mange andre søger også mod den milde kyst og de mange attraktioner.

"I Syddjurs har vi stort set det hele. Her er indkøb, specialforretninger, havnemiljø, købstadsmiljø, caféer, restauranter, kultur, skov og strand og en stribe forlystelsesaktiviteter i nærheden," forklarer Home-mægleren.

Det tredje lejemål i ejendommen er lejet ud til Novicell ApS. Det fjerde lejemål indretter MH Staal til depotrum og de kan lejes til opbevaring af f.eks. cykler eller golfudstyr m.m.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.