Stor bøde og sur smiley til supermarked
En sur smiley og bøder på 17.000 kr. Det er, hvad Dayny Supermarked i Højvang Centret i Skanderborg 'reddede sig' efter et besøg af Fødevarekontrollen 11. marts i år.
Den var blandt andet gal med rengøringen, hvilket udløste en bøde på 5000 kr.
"Der er fulgt op på indskærpelse fra forrige kontrolbesøg. Forholdet er ikke bragt i orden. Følgende er konstateret: På hylder i kølerum, hvor der opbevares æg og pålæg, er der på mange hylder skimmelligende belægninger. Virksomheden havde følgende bemærkninger: Jeg skal slukke kølerummet, inden jeg kan gøre det rent."
Virksomheden kunne heller fremvise dokumentation for udført kontrol med varemodtagelse. Det gav også en både på 5.000 kr. Samme beløb fik supermarkedet i bøde for stadig ikke at være registreret hos Fødevarestyrelsen.
Det blev til en bøde på 2000 kr., fordi virksomheden har ikke ophængt seneste kontrolrapport fra kontrolbesøg. Endelig blev det også noteret, at virksomheden stadig ikke har søgt om at blive registreret som importør.