KV21: Afgørende ja fra Mette Foged giver grobund for optimisme hos Å

Alternativets nuværende byrådsmedlem genopstiller til kommunalvalget, men det er betinget af, at hun ikke efterlades mutters alene på listen

Artiklens øverste billede
Mens Uffe Elbæk har fortsat sin brogede politiske karriere og nu er hos Frie Grønne, holder Mette Foged fortsat liv i troen på Alternativet. Hun er klar til fire år mere i byrådet. Arkivfoto

KV21 Der er intet alternativ til Alternativet, lød det fra byrådsmedlem Mette Foged tidligere på året på en forespørgsel fra Lokalavisen om hendes politiske fremtid.

Med Alternativets fjumren rundt og nærmest historiske deroute på noget nær rekordtid i Folketinget in mente lod hun forstå, at hun sad i sit lønkammer og overvejede sin politiske fremtid, men også at hun ikke var ikke til fals for alle sleske bejlere med et medlemskort til et nyt parti i baglommen.

"Det bliver Alternativet eller ingenting," fastslog hun, som debuterede i politik ved kommunalvalget for fire år siden efter en periode som skolebestyrelsesformand på Molsskolen.

Først da Alternativet dukkede op på den politiske scene, begyndte Mette Foged at spidse sine politiske ører.

Four more years

Spekulationerne om fremtiden er nu overstået. Meldingen fra hende forud for Alternativets kombinerede generalforsamling og opstillingsmøde 26. april på Kalø Højskole er, at hun er klar til at stille sig i spidsen for partiet fire år mere, hvis vælgerne begunstiger hende og partiet med stemmer nok.

Valget af Franciska Rosenkilde som ny landsformand har givet Mette Foged lidt mere tro på Alternativets fremtidige muligheder.

Men Mette Foged stiller også krav til medlemmerne.

"Min opstilling er betinget af, at der er flere som vil stille op på vores liste. Jeg vil ikke stå der solo. Det er et ultimativt krav fra min side," understreger hun med en tyk streg.

Jacob Baungaard, Alternativets ideolog i opstartsfasen, er ikke længere aktuel som kandidat. Han er rykket med konen til Sønderjylland. Foto: Lars Norman Thomsen

"Dernæst skal vi denne gang have etableret et bagland som vil og kan bruge tid på at støtte mig, hvis jeg bliver valgt, og forhåbentlig andre valgte på vores liste."

Det sidste uddyber hun i et nys udgivet nyhedsbrev til Alternativets medlemmer i Syddjurs.

"Det er et stort arbejde at sidde i byrådet, og det bliver ikke mindre af, at man sidder der som 1 mands parti. Når man gør det, så kræver det et solidt benarbejde fra baglandet samt et godt samarbejde med de andre partier."

"Det sidste har jeg langt hen ad vejen opnået, men det første har det knebet mere med. Dette skal ikke lyde som en anklage, da ansvaret for dette i høj grad også hviler på mine skuldre."

Hvor blev aktivismen af?

Kenneth Degnbol, ny forstander på Kalø Højskole, opstillede ved valget i 2017, men han afviser overfor Lokalavisen, at er med på listen til november.Tiden tillader det ikke med det nye job. Arkivfoto

Mette Foged erkender, at hun i de fire år, der snart er gået, er blevet overvældet af, hvor meget politisk arbejde fylder i en lokalpolitikers hverdag.

De faste byråds- og udvalgsmøder er den mindste del af jobbet.

Møder med borgere, møder med de andre rød-grønne partier, gruppeformandsmøder, dialogmøder, temamøder, bestyrelsesmøder, you name it, er nødvendige tidsrøvere, som man bare ikke skrotter i sin outlook-kalender.

"Derfor blev møderne med baglandet i Alternativet Syddjurs skubbet lidt i baggrunden, og da ingen rigtig pressede på fra den anden side for at mødes med mig, så blev det heller ikke opprioriteret fra min side. Det har nok gjort byrådsarbejdet en smule distanceret for flere og derfor for svært at komme ind i," vedgår Mette Foged.

Hun minder om, at Alternativet drømte store drømme, da partiet fik sin ilddåb i Syddjurs.

"Da Alternativet startede op i Syddjurs var det i høj grad med ønsket om at være så meget mere end et politisk parti. Vi ville være en bevægelse som skulle lave spændende arrangementer, politiske laboratorier og lave aktivisme. For at sådanne ting kan ske, så skal der være nogen der vil gå forrest og lave et stykke benarbejde. Og det viste sig desværre efter valget, at de kræfter ikke var til stede."

"Alt dette er jo ikke blevet nemmere af alt den tumult der har været i landspolitik og selvom jeg har forsøgt at distancere mig fra det, så har det sat sine spor, og jeg er sikker på at andre har det på samme måde. Alt dette håber vi dog på at være ude over nu."

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.