Lej en båd i en dag og tag ud i det blå

Iværksættervirksomheden Bådmatch har haft medvind fra dag ét

Artiklens øverste billede

erhverv Bådmatch forhandler nye og brugte både, klargør og servicerer både, motorer og trailere, og sælger og udlejer nye og brugte bådtrailere. I slutningen af april kan man også leje fiskegrej.

Som vist nok de eneste i landet udlejer Bådmatch i Hadsten også en motorbåd på dagsbasis, f.eks. en SB 470C. Motoren er på kun 30 HK, så alle må sejle den. Man kan tilkøbe en picnickurv med drikkelse samt leje fiskegrej. Alt andet, der kræves for at sejle båden og nyde en dag på vandet er med i prisen.

Kæmpe interesse for både

Iværksætteri er tit et sats. En ide skal prøves af, måske kan den bære, måske lukker virksomheden stille ned igen.

"Iværksætteri handler om at lave det, man brænder for, og samtidig tjene penge på det," konkluderer Mick Fyrst Hyldgaard.

Han har ramt rigtigt i sin iværksættervirksomhed, og han ser allerede nu ind i en fremtid, der sandsynligvis indebærer en udvidelse af virksomhedens fysiske areal. Alene sidste år fra marts til december kunne han notere en omsætning på en million, og i første kvartal i år har omsætningen nået en halv million. Han forventer, at omsætningen bliver på 2,5 mio. kroner i 2021.

Allerede fra dag ét lagde virksomheden flyvende fra land. Åbningsdagen var 15. marts, fire dage efter at landet blev lukket ned på grund af corona-pandemien. Siden har interessen for både været i støt stigning - ferie i udlandet var ikke muligt, og sommerhus og båd var gode alternativer.

Mick Fyrst Hyldgaard føler sig ydmyg overfor den heldige start og er spændt på, om de positive vinde kan fortsætte.

"Markedet er lidt kunstigt på grund af corona, så spørgsmålet er, hvornår vi når toppen. Lige så fedt det er nu, må vi også være ydmyge overfor, at om fem år er det nok knap så voldsomt i vækst, når coronabølgen har lagt sig."

Én båd blev til flere

Mick Fyrst Hyldgaard startede i det små for to år siden, hvor han købte en brugt båd, klargjorde den og solgte den videre med fortjeneste. Det gjorde han flere gange, og snart blev det til en forretning der tog fart. Herefter var han 'heldig' at få adgang til bankverdenens eftertragtede erhvervskonto.

I Bådmatch har han ansat sin bror Glenn Fyrst Hyldgaard, og på sigt er det meningen, at han indgår i ejerskabet. Interessen for både har de begge fået ind med modermælken.

"Vores familie har altid rodet med både og har dyrket det maritime liv. Og altid med familie og venner som en del af det. Det var os, der havde det gode udstyr og kompetencerne til at lære fra os med fiskeri, tube, vandski. Det er en interesse, fra vi var helt små."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.