Duo tager over i Golfcafeen i Grenaa

Nanna Flindt og Diana Brund er nye forpagtere i Grenaa Golfklub, der også introducerer et hustilbud, hvor alle kan være med

Artiklens øverste billede
Nanna Flindt og Diana Brund er nye forpagtere i Golfcafeen i Grenaa.

GRENAA Når coronarestriktionerne lettes og det atter bliver muligt at nyde lidt god mad og drikke i Grenaa Golfklub, så er det med et par nye ansigter i Golfcafeen, for den hidtidige forpagter Susanne Sodemann, har sagt farvel - og afløses i stedet af duoen Nanna Flindt og Diana Brund.

De to ser frem til at møde de lokale golfspillere - og alle andre, der har lyst til at besøge Golfcafeen. Og de møder med stor erfaring fra spisesteder på stort set hele Djursland.

Nanna Flindt indledte sin karriere i 1990'erne i Østergade i Grenaa hos Bennix Mikkelsen, og har siden slået sine folder i både Aarhus og København - og ikke mindst i Bønnerup og i Grenaa, hvor hun var medejer af Restaurant Flindts i Storegade og senest var med til at etablere den græske taverna Tzikis på Torvet. Hun har serveret på to cafeer i Athen og siger selv:"Grækenland har været en utrolig stor læremester i mit liv, og lever stadig varmt i mit hjerte. Min svigermor, og daværende mand lært mig det traditionelle græske køkken at kende, men det danske køkken har en lige så stor plads i min kogebog."

Søn tager over

Tzikis åbner igen på Torvet, når det igen er tilladt - med sønnen til at servere de græske lækkerier.

Nanna Flindt er slet ikke ukendt med driften af Golfcafeen, idet hendes forældre, Helle og Jens Flindt, har drevet den med stor succes - og med Nanna som hjælper.

Diana Brund har man også mødt mange steder. Hun indledte karrieren på Gjerrild Kro, og kunne derefter også findes i Bønnerup, Grenaa og Ebeltoft. I Grenaa mest på Kruset og senest på Mopkok, som nu desværre er lukket. Hun har arbejdet i Ree Park, på Den Europæiske Filmhøjskole og på Restaurant Støvlen i Ebeltoft.

Ikke coronaramt

Grenaa Golfklubs formand, Anthony Bjerregaard, ser frem til igen at få liv i Golfcafeen - og glæder sig over, at golfsporten ikke som så mange andre idrætsgrene, har været hårdt ramt af corona.

"Man spiller jo højest fire mand sammen og det foregår i fri luft, så vi har ikke været ramt af forsamlingsforbuddet. Vi har da også oplevet fremgang i medlemstallet, så vi lige nu er 550 medlemmer. Vi har i Grenaa accepteret at være en af de mindste golfklubber i Grenaa, men det betyder også, at vi altid kan levere fin service for vore medlemmer, fordi man altid kan komme ud at spille. Men vi vil selvfølgelig gerne have de 100 medlemmer mere, som vil give os en noget bedre økonomi," siger han.

Grenaa Golfklub kan i år markere sit 40 års jubilæum, og det vil ske senere på året.

"Jeg anser Grenaa Golfklub for at være et virkeligt godt aktiv for byen. Derfor synes jeg også, at mange flere skulle prøve at komme på besøg og se vores helt fantastiske forhold," siger Anthony Bjerregaard.

Ny aktivitet

En af mulighederne kunne være ved at deltage i den nye aktivitet. Grenaa Golfklub har tilsluttet sig "Bevæg Dig For Livet" og fået tilskud fra Norddjurs Kommune til at søsætte arrangementet "Tag bedste med i naturen".

"Alle har jo en bedste på en eller anden måde - om man er barn eller over de 60 år. Så når det nu bliver muligt, vil vi hver fredag eftermiddag åbne klubben og stå klar med en folder, så man kan gå en tur på de mange stier i området, spille petanque og måske slå et par slag eller putte på vores greenområde - og så er man naturligvis velkommen til at slutte af på vores dejlige terrasse ved klubhuset," siger Anthony Bjerregaard.

Han er også klar med at tilbyde nye enfamilieshuse rundt omkring på golfbanen - og ikke af den slags, der kræver 30-årige kreditforeningslån.

"Vi har sat gang i produktionen af fuglehuse, som man kan købe og dermed støtte klubben. Det vil helt sikkert give liv på banen, og vi har heldigvis i bestyrelsen den meget fugleinteresserede Bjarne Sørensen, som har lovet at være med til at informere om, hvad der sker i løbet af sæsonen for de forskellige fuglearter," siger Anthony Bjerregaard.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.