Crash! Boom! Bang!

Syddjurs Kommune er gået over sine bredder, når det handler om ansøgninger til byggetilladelser. Derfor har det knebet alvorligt med at opfylde det landsdækkende servicemål om 40 dages sagsbehandlingstid

Artiklens øverste billede
Tabellen præsenterer sagsbehandlingstiderne for følgende fem kategorier i nævnte rækkefølge: 1. 'Simple konstruktioner' 2. 'Enfamiliehuse' 3. 'Industri- og lagerbygninger' 4. 'Etagebyggeri, erhverv' 5. 'Etagebyggeri, bolig'. Eks. Syddjurs: 343 byggesager i 2020, Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage: 71, Mål opfyldt: 31 pct.

BYGGESAGSBEHANDLING Kommunernes Landsforening (KL) og regeringen indgik i december 2015 en aftale om fælles servicemål for kommunal sagsbehandling. Med aftalen blev der bl.a. sat mål for sagsbehandlingstiden for byggetilladelser. Som en del af aftalen skulle kommunernes sagsbehandlingstid opgøres og tallene offentliggøres.

For både 'Simple konstruktioner' og 'Enfamilieshuse' er der aftalt et servicemål på 40 dage som den gennemsnitlige sagsbehandlingstid.

På landsplan har den gennemsnitlige sagsbehandlingstid været 43 dage for førstnævnte og 45 dage for 'Enfamiliehuse' i 2020.

Vild i varmen

Det fremgår af tabellen (se denne), at Syddjurs stikker helt af og er milevidt fra at opfylde måltallet i 2020.

Det er der en god forklaring på, forklarer samme Syddjurs Kommune.

I 2020 er antallet er ansøgninger om byggetilladelse til simple konstruktioner og enfamiliehuse/sommerhuse steget med over 150 sager i forhold til 2019. Det svarer til, hvad en sagsbehandler behandler på helt år.

Tendensen er fortsat i 2021, hvor man på flere sagsområder ser en fordobling i antallet af sager i forhold til tidligere år.

De mange sager har betydet en stigende sagsbehandlingstid, hvor kun godt en fjerdedel af byggesagerne er blevet behandlet inden for det landsdækkende servicemål om 40 dages sagsbehandlingstid.

Tættere på måltallene

Formand for Udvalget for natur, teknik og miljø, Kim Lykke Jensen (SF), siger:

"Vi har fået flere ansøgninger i 2020 end store vækstkommuner som Skanderborg, Randers og Fredericia."

Kun Aarhus, Silkeborg og Viborg i Østjylland har fået flere ansøgninger om byggetilladelser på en 'Enfamiliehuse' i 2020.

"Det er positivt, at der er så mange mennesker, der gerne vil etablere sig i vores smukke kommune. Konsekvensen har desværre været stigende sagsbehandlingstider. Vi gør derfor alt, hvad vi kan, for at få bragt sagsbehandlingstiderne ned hurtigst muligt. Vi har ad flere omgange afsat betydelige ressourcer, og vi har politisk den helt klare forventning, at sagsbehandlingstiderne bliver bragt ned i løbet af kort tid," lyder det fra Kim Lykke Jensen.

4-5 nye folk ansat

I løbet af 2020 er der iværksat en række initiativer for at nedsætte sagsbehandlingstiden. Der er indført 'straks behandling' så fuldt oplyste sager, som ikke kræver dispensationer eller andre tilladelser, kan få en hurtig sagsbehandling. Desuden er der ansat en ny medarbejder i august 2020 samt to nye medarbejdere og en ekstern konsulent i 2021.

"Grundet fortsat stort antal sager i de første måneder af 2021 er nu taget beslutning om hurtigst muligt at få ansat yderligere to medarbejdere og eventuelt yderligere ekstern hjælp. Med de to nye kommende ansættelser er der i alt tilført fire nye medarbejdere siden august 2020 plus ekstern bistand," siger udvalgsformanden.

Byggesagsafdelingen har ligesom kommunens øvrige administration også været hjemsendt under Corona, og det også har været medvirkende til en langsommere sagsbehandling. Desuden har et nyt bygningsreglement med mere komplekse regler også betydning for sagsbehandlingstiden.

Den altoverskyggende årsag til den langsommere sagsbehandling er dog positiv - den store stigning i antallet af byggesager

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.