Nye kædebomme skal forhindre trafik

Flere og flere søger ud i naturen. Ved Dragsmur betyder de mange ekstra besøgende, at området nu udstyres med en række kædebomme

Artiklens øverste billede
Flere og flere kører rundt på strandengen ved Dragsmur. Det er et problem for både strandengen, der er en sårbar natur, og de fugle, der yngler i området. Derfor er der nu sat kædebomme op i området. Pressefoto

Natur Der er nu gået et år siden, at Covid-19 lukkede store dele af Danmark ned. Men mens meget andet har været lukket, har naturen været åben. Og det kan mærkes derude.

Naturstyrelsen har det seneste år oplevet en klar stigning i efterspørgslen på udflugter og oplevelser i vores fælles natur.

Flere gæster til Dragsmur

Dragsmur er ingen undtagelse, her er der også kommet flere gæster til. Mange besøger området for at lufte hunden, gå eller løbe en tur, kigge på fugle, bade, snorkle og dykke. Men også campering med telte og autocampere er steget det sidste års tid.

"Vi har det seneste års tid oplevet at autocampere er blevet utroligt populært hos mange. Man kan komme rundt til de mest fantastiske områder og parkere lige midt i naturen," siger Steen Bonne Rasmussen, der er Skovfoged ved Naturstyrelsen Kronjylland, i en pressemeddelelse. Udfordringen er imidlertid at camping og bilkørsel ikke er tilladt på naturarealerne, ligesom naturen er sårbar og ynglefuglene har brug for fred og ro.

Derfor får området nu en række kædebomme, der skal beskytte naturområdet mod kørende gæster på afveje.

"Vi har oplevet at flere og flere kører rundt på strandengen ved Dragsmur både ved kortere ophold og ved decideret camping. Det er et problem for både strandengen, der er en sårbar natur, og de fugle, der yngler i området. Derfor sætter vi nu kædebomme op i området, så vi kan beskytte naturen ved at begrænse adgangen i bil. Der vil fortsat være god plads til alle og man kan stadig komme helt ned til vandkanten," siger Steen Bonne Rasmussen.

Hvis du gerne vil slå telt op, lave mad over bål og lignende, så skal det altid foregå på de dertil indrettede primitive lejrpladser eller på campingpladser. Nogle naturområder er udpeget som robuste nok til fri teltning, her må du også overnatte i telt.

Du må desuden gerne parkere med din autocamper på områdets parkeringspladser.

Flere tager ud i naturen

Naturstyrelsen har i årets løb haft stort fokus på at informere om mulighederne i de statslige naturområder - herunder også de mere ukendte naturperler.

Naturstyrelsens medarbejdere over hele landet har alle oplevet flere mennesker på stierne i naturområderne, flere overnattende på lejrpladserne og flere henvendelser fra borgere.

Tællere i udvalgte naturområder viser også en klar stigning i antallet af besøgende på op til 125 procent i 2020 sammenlignet med året før.

"Det er meget positivt, at vores fælles natur er blevet en del af folks hverdag, weekender og ferier Naturen kan godt klare de mange ekstra besøgende, så længe vi overholder nogle simple regler. Vi skal tage hensyn og holde afstand til vilde dyr og andre besøgende i skoven, holde hunden i snor og tage vores affald med hjem igen. Så er der rig mulighed for, at vi alle kan få endnu flere gode naturoplevelser i de lyse forårsmåneder," siger Steen Bonne Rasmussen.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.