Lokal mægler hyldet som nr. 1
EDC Skanderborg-Hørning er mest sælgende ejendomsmægler i området, og er derfor kåret som nr. 1-butik
Boligmarked Per Sloth og Brian Svit fra EDC Skanderborg - Hørning kan godt være stolte - og det de også. På en netop afholdt digital konference hyldede man nemlig de EDC-butikker, der klarer sig absolut bedst i deres lokalområde, og denne gang kunne hele 80 ud af EDC’s 235 butikker fejres. Blandt de butikker, der fik æren af at modtage en statuette som symbol på det fine resultat, var EDC Skanderborg -Hørning.
"For os er den statuette, man får som nr. 1-butik, primært et bevis på, at kunderne er glade for vores butik, og det har resulteret i, at vi er mest sælgende ejendomsmægler i Skanderborg. Det er vi stolte af, for det vigtigste for os er tilfredse kunder. Det er hele forudsætningen for at opnå de fine salgstal, siger Per Sloth i en pressemeddelelse, hvor han videregiver æren til medarbejderne:
"Vi har heldigvis en flok dedikerede mennesker omkring os, der hver eneste dag gør sig ekstremt umage for vores kunder, så placeringen som nr. 1 er absolut en holdindsats."
For at blive udpeget som nr. 1-butik skal man gennem en rullende 12-månedersperiode have solgt flere boliger end nogen anden ejendomsmægler med adresse i samme område. Alle ejendomsmægleres salg kan ses på boligsiden.dk.
Gør sig ekstra umage
"Når vi i branchen har denne åbenhed, hvor alle hele tiden kan følge med i vores salg, skaber det selvfølgelig en trang til hele tiden at gøre sig ekstra umage for lige sælge en bolig mere. Vi er jo trods alt konkurrencemennesker, og vi får alt andet lige tilfredse kunder ved at sælge," siger Brian Svit.
I alt 80 ud af EDC’s 235 butikker blev kåret som størst i deres respektive område. Da nogle områder deles af flere EDC-butikker, er der dog kun 203 butikker, der har mulighed for at blive nr. 1. De 80 kårede butikker svarer til 39 pct. af dem, der har muligheden: Der er fire store mæglerkæder i Danmark og en række mindre, så i EDC er man godt tilfredse med, at 39 pct. af kædens butikker er de mest sælgende.
EDC er den eneste af de store mæglerkæder, der ikke er ejet af en bank eller et realkreditinstitut. EDC er en selvstændig kæde, der ejes af mæglerne.
gs