Gode ruter for cyklister og løbere i smuk natur

Det seneste år har mange af os fået øjnene op for motion i det fri. Her er lidt inspiration til ruter

Artiklens øverste billede
Hop i et par løbesko eller gode vandresko og gå kommunen tynd. Der er rigt med muligheder.

Motion Hvis man som cyklist eller løber foretrækker de korte og lette ruter, er der nok at tage af i Favrskov. Det samme hvis man er til eller større udfordringer. Et kuperet terræn byder både på flade etaper og små og store stigninger, og samtidig byder naturen på de smukkeste udsigter og ruter.

Favrskov Kommune har i samarbejde med Dansk Cyklist Forbund udarbejdet en række cykelruter i naturskønne områder.

Omkring Hammel kan man på en 23 kilometer rute opleve Frijsenborg slot, Frijsenborgskovene, Pøt Mølle Slotskro, Hagsholm Voldsted og Gjernbanen. Ved at lægge 12 kilometer mere på ruten kommer man også forbi Søbygård Sø.

Ved Hinnerup er indtegnet to ruter på henholdsvis 19 og 32 kilometer, og begge runder Linen, en næsten snorlige skovvej mellem Frijsenborg Slot og Hinnerup, samt Dronning Dagmars Kilde syd for Vitten, hvor Dronning Dagmar ifølge sagnet har slukket sin tørst.

Ved Hadsten passerer man på en 25 kilometer lang rute Nørre Galten med den smukke kirke, gravhøje, Vissing, udsigtspunktet Lysnet, Bidstrup Gods, Svejstrup Hede og Favrskov Hovedgård.

Ved Ulstrup kan man på en 31 kilometer rute opleve Gjernbanen, der i næsten 60 år havde stor betydning for udviklingen af bysamfund langs banen. Vellev kirke fra omkring 1100 er også en perle på turen.

Andre spændende ruter er Banestien, en asfalteret cykelrute, som forbinder Resenbro med Langå. I Favrskov Kommune går stien fra Thorsø i den vestlige ende af kommunen til Laurbjerg mod nord, en strækning på cirka 16 km.

Se mere på kommunens hjemmeside.

Med vandre/løbesko på

Oplev også kommunen til fods i vandrestøvler eller løbesko og nyd smukke brede ådale med græssende dyr og høje bakker med en vidunderlig udsigt over et kuperet terræn.

Følg i historiens fodspor på den gamle Træksti, hvor pramdragerne trak deres last i kanten af åen, og prammene var lastet med mange forskellige varer såsom papir og tegl.

Eller bestig Busbjerg og nyd den vidunderlige udsigt fra toppen, tag ud i den smukke Søftendal og opdag sjældne orkideer, gå forbi Skibssætningen ved Vejerslev skov, Høj Stene, besøg Favrskovs eneste højmose, Tinning Mose, eller Thorsø Enge med et sammenhængende stisystem, som går forbi flere søer moser og enge. Der er masser af andre muligheder for skønne naturoplevelser: Sofienlund Lergravssø ved Ulstrup, Norringskovene, Lynghøj, Lilleådalen, Himmerigskoven ….

Via App'en 'Oplev Favrskov' kan du hurtigt og let planlægge turen.

Cykler du til job eller kunne du have lyst til at komme i gang, har du i øvrigt mulighed for at prøve, om en el-cykel er noget for dig. Det kan du teste helt gratis, idet Favrskov Kommune i samarbejde med lokale cykel-forretninger tilbyder borgere at låne en el-cykel eller el-ladcykel i op til en måned.

Hvis du cykler til Hinnerup eller Hadsten for at komme videre med tog eller bus, kan du parkere din cykel i de aflåste cykelskure ved togstationerne. Du får adgang til cykelskuret med dit Rejsekort, når det er tilmeldt via adk-online.dk.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.