Karina laver 'sommercamp for enlige forældre' - ferie på børnenes præmisser

Sommerferie på børnenes præmisser, og de voksne er også vilde med konceptet

Artiklens øverste billede
'Min bedste ven', lyder det en halv time efter ankomst til campen. Privatfoto

ferie Karina Schwartz, Hadsten, har to kuld børn. De to ældste er i starten af 20'erne, og de to mindste 8 og 11. Da hun blev alene med de ældste tog hun en sommer på almindelig campingferie. Det var sjovt om dagen, men når børnene var puttet om aftenen, sad hun alene i teltet og kedede sig. For fem år siden var hun igen blevet enlig, nu med to børn mere. Hun havde været alene i et års tid, og via Facebook var hun med i singlegrupper, der tog i badeland, fællesspisning etc. Herigennem hørte hun om 'Sommercamp for enlige forældre' og besluttede at prøve.

Siden har både hun og hendes børn været med. Den ældste søn er nu stået af, men hendes datter nyder stadig at holde sommerferie sammen med vennerne fra de tidligere sommerlejre. Karina Schwartz ved også om en bekendt, der sidste år nærmest måtte hale sin teenage-søn med ved nakkehårene. I år tager han glad og gerne med sammen med sin kæreste.

Selv mødte hun nogle af sine bedste venner på sin første sommerlejr.

Artiklen fortsætter under billedet

Karina Schwartz får en sludder med lejrchefeni Aalbæk.

På børnenes præmisser

Fast hver dag er måltiderne klokken 9, 13 og 18. I løbet af de seks dage skal alle voksne være med til at lave mad mindst to gange. Til gengæld kan de frit sætte sig til bordet 17 gange. Det betyder, at der bliver en pæn portion tid til at være sammen med sine børn. Hvis altså de har tid, for børnene finder også nemt venner på campen.

Karina Schwartz talte en dag med en far, der var ganske rørt på sin datters vegne. Hans datter var kommet hjem og fortalt, at hun havde haft den bedste dag i sit liv. Karina Schwartz' døtre havde nemlig taget al deres neglelak med og havde lavet neglesalon.

"Det ville han aldrig selv kunne drømme om at gøre. Jeg kunne så fortælle, at min søn havde haft den bedste dag, fordi denne far havde spillet fodbold med ham."

Når børnene er puttet kan de voksne liste hen i det lille fællestelt og få en kop kaffe, spille kort, snakke over en øl eller lignende. Men klokken 23 skal der være helt stille.

"Det er helt essentielt. Det er en lejr på børnenes præmisser."

Fællesskab helt fra start

Det sociale fællesskab opstår helt fra start, når folk ankommer med campingvogne og telte. Hjælpsomheden er stor, når den enlige voksne står og mangler en hånd for at spænde snore, holde stænger og sætte pløkker i på én gang.

"Ingen står alene og rejser sit telt, alle kigger sig omkring efter om nogen har brug for hjælp. Ankomstdagen er meget tumult, en aktiv og grinende eftermiddag," fortæller Karina Schwartz.

I løbet af ugen er der planlagt aktiviteter, men meget opstår også spontant. På den store fællestavle kan man læse beskeder som: "Vandkamp kl. 14." "Vi går hen og får is klokken 15, hvem vil med." "Vi kører til Råbjerg Mile og har tre ekstra pladser."

Karina Schwartz blev for tre år siden bedt om at være med til at arrangere, og hun er nu blevet koordinator. Andre står for øvrige opgaver.

Hun er ikke længere enlig, idet hun for to år siden mødte sin nuværende kæreste. Men hun tager stadig på sommerlejr for enlige - i år bliver det to ugers camp og én uges kæresteferie. Andre enlige tager med på lejren, selv om deres børn er hos deres eks i den uge - alene fordi de har venner fra tidligere, som de gerne vil møde igen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.