Unge iværksættere laver shapewear til Europas kvinder

'Shabes' er navnet på et helt nyt brand, som to unge iværksættere står bag

Artiklens øverste billede
De to unge gutter, Mikkel Dahl (til venstre) og Hector Brøgger, vil sælge shapewear, der er behageligt og i en rimelig prisklasse til alle Europas kvinder.

Tøj Hvad ved to unge gutter på 22 år om shapewear til kvinder i alle størrelser og former? Ingenting tænker du måske, men det er en forkert tanke, i hvert fald hvis du spørger indehaverne af 'Shabes', Mikkel Dahl og Hector Brøgger. Men det vender vi tilbage til.

For to år siden opstod deres virksomhedsidé i kantinen på CBS i København, hvor Mikkel stadig studerer, mens Hector er droppet ud for at koncentrere sig fuldt ud om 'Shabes'.

"Mine veninder, kvindelige familiemedlemmer og kolleger gennem tiden har altid talt om, hvor svært det er at finde shapewear, der passer til alle kropstyper. Det gav mig idéen til at lave noget, som alle kan bruge. Jeg fandt hurtigt ud af, at jeg havde brug for en, der er struktureret, og Mikkel kan det, jeg ikke kan, så i kantinen på skolen blev vi enige om, at vi skulle gøre det her sammen," siger Hector Brøgger fra kontorfællesskabet i Sabro.

Bæredygtig tankegang

Foruden at deres mål er at sælge shapewear til kvinder i hele Europa, så vil de også gøre det bæredygtigt.

"Vi lever i 2021, så det er en nødvendighed, at man tænker bæredygtigt, så derfor får vi produceret vores produkter på en certificeret bæredygtig fabrik i Polen," fortæller Hector Brøgger.

Og så vender vi tilbage til det med, om to unge gutter har forstand på shapewear til kvinder.

Mikkel Dahl (til venstre) og kammeraten Hector Brøgger har sammen dannet firmaet Shabes.

"Vi har fire danske kvindelige designere, der har tegnet produkterne for os, så vi ved, at det er det helt rigtige, og at det kan bruges af alle kvinder og ovenikøbet til en god pris," siger Hector Brøgger, og kammeraten Mikkel Dahl supplerer:

"Da vi begyndte for to år siden, kiggede vi på hinanden og sagde: 'Kan vi overhovedet det her'? Men jeg talte med min mor, og hun havde også haft mange udfordringer med at finde ordentlig shapewear. Vi ved, vi er gode til at opbygge et brand, men vi er dårlige til at designe tøj, så det har vi fået designerne til, og vi ved, at vores shapewear er godt."

Crowdfunding

De to unge iværksættere har brugt hele deres opsparing på at få gang i virksomheden, men for at kvinderne kan nyde godt af det nye shapewear, har de igangsat en crowdfunding. Det betyder, at man forudbestiller sit nye shapewear via hjemmesiden, og så får man det leveret i juli. På fem dage har de fået indsamlet cirka 103.000 kroner, og målet er 150.000 kroner.

"Vi er stolte. Vi har fået bestillinger fra både Irland, Holland, Schweiz og Danmark," lyder det fra Mikkel Dahl.

Fokus er primært på Europa, for ifølge de to iværksættere er USA førende indenfor shapewear, men for Mikkel og Hector er det vigtigt, at der er tænkt bæredygtig ansvarlighed ind i det.

"Indtil videre sælger vi fra vores webshop, men vi vil da gerne ud i butikkerne også," siger Mikkel Dahl.

De to understreger, at 'Shabes' ikke er et hurtigt modeprodukt - planen er, at brandet skal være alle kvinders første tanke, når snakken falder på shapewear.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.