Vestas vil fyre 80 ansatte i Hammel

80 timelønnede i Hammel skal se sig om efter nyt arbejde

Artiklens øverste billede
Vestas i Hammel.

Artiklen er blevet opdateret klokken 14.55

Vindmølleproducenten Vestas vil afskedige 80 ansatte på sin fabrik i Hammel, hvor man især beskæftiger sig med at lave controllere/styringssystemer til vindmøller.

Medarbejderne i Hammel er blevet informeret om, at Vestas vil sige farvel til cirka 80 timelønnede på fabrikken, hvor produktionen fortsætter, og hvor der efter afskedigelserne fortsat vil være beskæftiget over 400 personer.

"Det er altid hårdt at tage afsked med gode, hårdtarbejdende kolleger, men for at sikre at vores globale produktionsapparat er konkurrencedygtigt, fleksibelt og skalerbart må vi løbende justere til det dynamiske globale marked. Efter reduktionerne beskæftiger Vestas i Hammel stadig mere end 400 kolleger og vil fortsætte produktion af nuværende produkter samt spille en vigtig rolle i introduktionen af nye produkter med sin nære tilknytning til Vestas' hovedkontor for teknologiudvikling i Aarhus samt forskellige testfaciliteter i Danmark," siger kommunikationschef Anders Riis i en skriftlig udtalelse til Lokalavisen.

Samtidig øger Vestas aktiviteterne på sin fabrik i Ringkøbing, der producerer selve vindmøllehuset til de nyeste modeller. Vestas forventer at ansætte 20-40 nye medarbejdere i Ringkøbing, og de berørte medarbejdere på fabrikken i Hammel opfordres til at søge stillingerne i Ringkøbing.

Reduktionen på 80 medarbejdere svarer til godt 1 procent af medarbejderstaben i Danmark, hvor vindmøllegiganten har over 6.000 ansatte fordelt på lokationer i Aarhus, Ringkøbing, Lem, Skjern, Hammel, Randers, Videbæk, Esbjerg, Lindø, Nakskov og København samt ved en række testcentre.

På verdensplan har Vestas cirka 30.000 medarbejdere.

jr

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.