Ny byggechef til kommune med rekordstort anlægsbudget

Skanderborg Kommune oplever en markant vækst, og inden for de næste tre år er anlægsbudgettet på 957 mio. kr. Chef for det nyoprettede område Anlæg og Ejendomme bliver Kirsten Andersen, der kommer fra en stilling som områdechef i Geopartner

Artiklens øverste billede
Kirsten Andersen har første arbejdsdag som chef for Anlæg og Ejendomme i Skanderborg Kommune den 17. maj. Privatfoto

Navne Det bliver en garvet leder og byggespecialist, der tiltræder stillingen som chef for Anlæg og Ejendomme i Skanderborg Kommune.

54-årige Kirsten Andersen kommer fra en stilling som områdechef i landinspektørfirmaet Geopartner.

Tidligere har hun blandt andet været afdelingsleder i Kommunale Ejendomme i Herning Kommune og afdelingschef i Byggeri og Ejendomme i Holstebro Kommune.

"Væksten i Skanderborg Kommune gør, at vi har rekordmange byggeprojekter i støbeskeen. Der er en stor opgave i at sikre den strategiske styring af anlægsområdet og håndtering af hele vores brede palet af kommunale ejendomme, og derfor er vi glade for, at vi har ansat Kirsten Andersen. Hun kommer med stor ledelseserfaring, indsigt i byggeri og evne til at styre projekter i mål i samspil med politikere, brugere og lokale aktører," siger direktør i Skanderborg Kommune Asbjørn Friis Jensen i en pressemeddelelse.

Anlægsprojekter skal i mål

Den nye afdeling Anlæg og Ejendomme er et led i en større organisationsændring i Skanderborg Kommune.

Afsættet er den markante vækst, kommunen oplever i disse år. Indbyggertallet er i dag ca. 63.000, og det forventes at runde 70.000 inden for de næste 10 år.

Byrådet har vedtaget et anlægsbudget på hele 957 mio. kr. i perioden 2021-24.

Anlæg og Ejendomme får blandt andet ansvar for: Styring af ejendomsområdet og porteføljestyring, kommunale bygninger, planlægning, projektering, styring af konkrete kommunale byggeprojekter , vedligehold af klimaskærm og installationer samt energioptimering.

Gensidigt samarbejde

Kirsten Andersen er uddannet bygningsingeniør og har siden suppleret med lederuddannelse og -udvikling i forskellige former. Hun har været redaktør på publikationen 'Håndbog for den kommunale bygherre'.

"De store anlægsopgaver er en spændende udfordring, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg glæder mig til at tage fat på opgaven, og jeg ser frem til samarbejdet med politikere, kontraktholderne og borgere om de eksisterende kommunale ejendomme og om at gennemføre gode byggeprojekter lokalt, som giver værdi til kommunens borgere," siger Kirsten Andersen.

Hun bor i Viborg med sin mand, og de har to børn, som er flyttet hjemmefra.

Kirsten Andersen tiltræder stillingen som chef for Anlæg og Ejendomme i Skanderborg Kommune den 17. maj.

gs

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.