Virtuel naturvinsmagning med Danmarksmesteren fra 2018 og 2019

Restaurant Moments kompetente sommelier, Karina Grand Kannegaard, er hovedpersonen i ny vinsmagningsfilm skudt af lokale Swann Pro Motion

Artiklens øverste billede

FELDBALLE "Ring lige, når du holder udenfor Moment på mandag. Så kommer jeg ud og lukker dig ind," lød tilbagemeldingen i en mail fra filmmager Barnaby Swan Pedersen, Swann Pro Motion, til Lokalavisens redaktør forud for en filmoptagelse dagen efter Palmesøndag i Restaurant Moments lokaler i Friland.

Barnaby Swan Pedersen har fået kontor på Maltfabrikken med sit firma Swann Pro Motion. Familien har fast base på en skøn plet ude i bjergene på Mols

Barnaby Swan Pedersen var indforskrevet til at lave en film om vin med Restaurant Moments sommelier, Karina Grand Kannegaard, som hovedperson.

Filmen er en forløber for ’Virtuel naturvinssmagning med Moment’ - ét i rækken af flere arrangementer, der løber af stablen på KulturHotellet i Rønde og online 15., 16. og 17. april 2021, som led i projektet ’Outdoor#8’, der har skabelsen af det 8. Outdoor-maleri - af billedkunstneren Erik Peitersen - som omdrejningspunkt (omtalt i seneste uge af Lokalavisen).

Restaurant Moment har valgt udelukkende at have naturvine i sit sortiment med hver deres udtryk og indtryk, der gør dem interessante og levende i munden.

Barnaby Swan Pedersen holdt ord. Han stod klar ved lågen, og indendørs hilste Karina Grand Kannegaard og Barnaby Swan Pedersens medhjælper til at skyde filmen, Byron Allman, pedel med meget mere i Kulturskolen Syddjurs, hjerteligt på.

Den danske mester

Karina Grand Kannegaard er regerende Danmarksmester i kategorien ’Årets Tjener’, som HORESTA og 3F står for hvert år.

Hun vandt titlen i både 2018 og 2019, og da Corona-situationen forhindrede, at der ikke blev afholdt en finale i 2020, er "jeg jo fortsat Danmarksmester," som hun sagde med et stort smil.

Karina Grand Kannegaard, som nu bor i Aarhus, har allerede en lang karriere bag sig i branchen. Den startede på Hotel Amerika i Hobro, før hun kom i lære på Rold Storkro tæt ved Støvring i Nordjylland. Siden har hun taget en uddannelse som sommelier, arbejdet på MASH, vinbaren S’Vinbar i Aarhus, på Molskroen og på Restaurant Ti Trin Ned i Fredericia.

13 scener

Barnaby Swan Pedersen har mange års erfaring som iværksætter, booker, festivalleder og -producent med mere. Han har erfaring med, hvad der skal få et projekt til at lette. Her forklarer en detalje under optagelserne til sin assistent Byron Allman

Trioen havde benyttet dagens første timer til at få styr på placeringer, baggrund, skudvinkler, lyssætning og alle de andre ting, som der skal være kontrol med ved en filmoptagelse.

"Der skal skydes 13 scener alt i alt," forklarer Barnaby Swan Pedersen, som skulle bruge påsken til at klippe mange timers råfilm ned til den endelig film på cirka 45 minutter.

Hovedrolleindehaver Karina Grand Kannegaard var oppe på beatet og meget fokuseret på sin del af opgaven, som hende, der skulle supplere de levende billeder med ord.

Restaurant Moments hoftjener og sommerlier (mundskænk) Karina Grand Kannegaard var i højt humør før filmoptagelserne. Alle fotos: Lars Norman Thomsen

"Er kameraet rettet mod mine hænder, og skal jeg kigge på dig eller direkte ind i det kamera, som står der?" spørger hun, henvendt til filminstruktøren.

"Det gør ikke noget, at du gør begge dele, og du skal ikke tænke så meget over, hvordan du bruger dine arme. Det er helt fint, at de er aktive som illustration af, at du har noget vigtigt at fortælle," svarer Barnaby Swan Pedersen, som også har et par vink til sin assistent, før han gør klar til scene 1 som går direkte over i scene 2.

"Karina, jeg har helt bevidst valgt at skrive de enkelte scener ud kun i overskrifter, så du kun har dem at forholde dig til. Det tror jeg, frigør dig og får dig til at tale frit, når du først kommer i gang," siger Barnaby Swan Pedersen.

"Det er fint, at jeg ikke er mere låst, men selv kan disponere," svarer Danmarksmesteren tilfreds tilbage.

Herefter var holdet klar til første skud i den hyggelige restaurant, som har været underlig tom alt for længe grundet corona.

En filmoptagelse er kun for de tålmodige, som ikke har ild i rumpetten, når en scene skal tages om et par gange. Efter veludført dåd skulle Barnaby Swan Pedersen hjem for at nærstudere optagelserne og komponere det endelige slutprodukt i klippebordet.

Har købt skovejendom

Indehaverne af Moment, Rikke og Morten Storm Overgaard, var ikke selv tilstede under filmoptagelserne.

De har netop solgt deres bolig i Friland og investeret i en landejendom ved Horsens. Det skyldes ikke, at de har opgivet Moment, tværtimod. Så ingenlunde - de har i takt med restaurantens succes behov for arealer, hvor de selv kan dyrke endnu flere bæredygtige produkter til glæde for kommende gæster i Restaurant Moment, ifølge Karina Grand Kannegaard, som er "vildt glad for at arbejde som tjener og sommelier i Moment, hvor der er en høj grad af medbestemmelse og mulighed for at sætte sit præg på tingene."

Moment har helt bevidst valgt udelukkende at satse på naturvine i sit sortiment, og med ’Virtuel naturvinssmagning med Moment’ præsenteres tre forskellige vine fra restaurantens vinkort.

Under den virtuelle vinsmagning vil Karina Grand Kannegaard fortælle, hvordan kan man parre vin og mad på forskellige måder og vise, hvordan en seriøs sommelier går til værks. Vinsmagningen vil desuden berøre emner som hvordan og hvorfor forskellige vine udtrykkes bedst i forskellige glas, lidt om dekantering og hvilken målestok man forholder sig til, når man afgør vinens anvendelse til mad.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.