Kamstrup fejrer 75-års jubilæum

Kamstrup, der ligger i Stilling, kan i april måned fejre 75-års jubilæum. Det bliver markeret både for medarbejderne og forbipasserende hos virksomheden

Artiklens øverste billede
Kamstrups hovedkontor siden 1995. Pressefoto

Jubilæum Det var Olaf Kamstrup, der i 1946 grundlagde virksomheden. Kamstrup er siden vokset markant og har nu 1500 medarbejdere i 25 lande. Kamstrup leverer i dag intelligente løsninger til energi- og vandforsyninger i mere end 90 lande.

"Vi er selvfølgelig meget stolte af vores historie og de mange succesoplevelser, vi har opnået gennem tiden. Det vil vi gerne fejre og markere ved at dele de gode oplevelser med vores medarbejdere, kunder og partnere. Med corona-restriktionerne har det desværre ikke være muligt at samle vores medarbejdere fysisk, så vi har i stedet valgt at fejre det virtuelt med kollegerne fra hele verden. På den måde er det faktisk muligt at have alle 1500 medarbejdere samlet på én gang”", siger Kim Lehmann, CEO i Kamstrup, i en pressemeddelelse.

Lyskegler

Også i lokalområdet vil man opleve, at Kamstrup har noget at fejre. Virksomheden markerer nemlig jubilæet med lyskegler på bygningernes tage. Det vil kunne opleves i løbet af aftentimerne i april. Kim Lehmann fortæller:

"Vi vil gerne markere, at der sker noget særligt hos Kamstrup, og for os er jubilæet ikke bare en fejring af Kamstrups forretning, det er i høj grad også en fejring af alle de engagerede medarbejdere, som har været med til at gøre Kamstrup til det, vi er i dag."

Han fortsætter:

"Et jubilæum giver altid anledning til at se tilbage på fortiden, men vi bruger det også til at se fremad. For vi står aldrig stille - vi er i konstant bevægelse. Vi ser meget lyst på fremtiden og de potentialer, vi kigger ind i rundt om i verden. Efter 75 år i branchen har vi tilegnet os solid erfaring, som giver os et godt afsæt for at hjælpe vores kunder med at udnytte det fulde potentiale ved at digitalisere forsyningsnettet."

"Innovation og nysgerrighed har altid været en del af vores kultur, og det vil det fortsat være. Vi vil fortsætte vores grundlæggers nysgerrighed ved at fokusere på innovative digitale løsninger, der hjælper forsyninger med grønne og bæredygtige løsninger verden over," siger Kim Lehmann.

Startede i Åbyhøj

Kamstrup startede oprindeligt i Åbyhøj i Aarhus, og i takt med virksomhedens succes voksede man ud af lokalerne og flyttede i 1995 til Stilling.

"Vi er rigtig glade for vores beliggenhed og relationen og samarbejdet med kommunen samt vores naboer og partnere i lokalområdet. Rigtig mange af vores medarbejdere bor i Skanderborg kommune, og de vil - sammen med borgere omkring Stilling - kunne nyde et oplyst Kamstrup de næste 21 dage," afslutter Kim Lehmann.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.