Skanderborg Museum vil ikke være "om noget", men "for nogen"

Perron 1 skal være en smeltedigel for en bredere gruppe af besøgende, hvor gæster inviteres indenfor og gives kendskab til kulturens og kunstens betydning i historien og relevans til i dag

Artiklens øverste billede
Museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen og museumsdirektør Lene Høst-Madsen. Foto: Joachim Ladefoged

Landets museer står med tidens pandeminedlukning og dertilhørende mangler på både udstillinger, liv og besøgende mere eller mindre efterladte tilbage i coronaens afdæmpede vågeblus, der trods mangel på lysstyrke kaster lange, mørke skygger.

På Skanderborg Museum er der mere lys på. For museet mener selv, at de er godt på vej til at kunne føre drømmen om et moderne museum ud i virkeligheden på deres nye adresse i postvæsenets gamle lokaler på Skanderborg Station.

Vi skal sætte nye standarder for, hvad museer kan. Vi vil selvfølgelig udstille og formidle, men vi vil også samarbejde med publikum.

12 mio. kr. fra Realdania og 10 af samme kaliber fra kommunen gør, at museumsdirektør Lene Høst-Madsen og museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen tror, at museet kan finde den ønskede vej til at blive det brugerinddragende museum, de ønsker sig.

"Vi skal sætte nye standarder for, hvad museer kan. Vi vil selvfølgelig udstille og formidle, men vi vil også samarbejde med publikum gennem aktiviteter som podcasts, saloner, særudstillinger, workshops og værksteder. Vi vil fortsætte med de borgerinddragende udgravninger, kulturevents i landskabet og meget andet," siger de to museumskvinder.

Perron 1

Det er flytningen ind i det nye Perron 1 på stationen, der har givet nyt liv.

"Vi boede lidt forkert før. I udkanten af byen i et for lille og for begrænsende hus," fortæller Charlotte Abildgaard Paulsen.

Stedet var den gamle dommergård nede på kanten til slotskirken. Men så skete der det, at kommunen købte postvæsenets 1983-bygning på perron 1 på togstationen, hvor der både er plads og p-muligheder, da den kongelige postetat forlod stedet. Omtrent samtidig blev Skanderborgs Lokalhistoriske Arkiv hjemløs og fik tilbudt plads på perronen – og kort efter kom idéen, at museet kunne komme samme vej.

Da jernbanen kom til Skanderborg i 1868, blev stationen anlagt et pænt stykke fra byen. Det betyder, at stationen i dag ligger i et ingenmandsland mellem de nye boligkvarterer og den gamle kongeby.

Vi bor nu ved et trafikknudepunkt, hvor tusindvis af mennesker krydser forbi. Nu bor vi, hvor folk er, og det skal vi udnytte.

"Perron 1 skal som en aktiv spiller være med til at binde disse bydele sammen. Vi er et museum og arkiv i ét og skal ligeledes binde museets øvrige afdelinger sammen og skabe en fælles platform. Vores kongstanke er, at vi skal bevæge os fra at være ”om noget” til at være ”for nogen”. Det er en udvikling, der helt grundlæggende gør op med den stigende grad af professionel distance, som museerne har tillagt sig op igennem det tyvende århundrede. Skanderborg Museum, Perron 1, skal være en smeltedigel for en bredere gruppe af besøgende, hvor gæster inviteres indenfor og gives kendskab til kulturens og kunstens betydning i historien og relevans til i dag. Og vi skal være en platform for sociale fællesskaber på tværs i lokalsamfundet. Det nye Museum Skanderborg skal være overraskende, foranderligt og en positiv forstyrrelse, som skaber nye erkendelser. Det skal være levende og rodfæstet i et stort lokalt ejerskab. Det skal have internationalt udsyn og tiltrække forskere for at udvikle og udvide fortællingerne om det, der er særligt for Skanderborg-området," siger Lene Høst-Madsen.

Skanderborg Museum har slet ikke plads til det hele på stationen, så der er stadig depoter ude i byen. Der er dog plads til de gamle aviser, som museumsinspektør Charlotte Abildgaard Paulsen og museumsdirektør Lene Høst-Madsen her ses ved. Det er Skanderborg Amts Avis, der udkom i 1876-1951 som selvstændig avis, hvorefter den frem til 1989 var en aflægger af Midtjyllands Avis. I den anden reol er Skanderborg Amtstidende, der kom fra 1893-1952. Foto: Joachim Ladefoged

Fortiden under jorden

"Det er fantastisk for os. Vi bor nu ved et trafikknudepunkt, hvor tusindvis af mennesker krydser forbi. Nu bor vi, hvor folk er, og det skal vi udnytte. Vi skal have folk ind. Vi vil være det sted, der binder kommunen og Skanderborg sammen. For Skanderborg er en by med vidt forskellige bydele, og vi har mange tilflyttere, men alle skal samles til at føle, at vi er et sted med en kultur og en historie, der selvfølgelig kan binde os sammen. Det er også derfor, at vi er så optagede af, at museet ikke kun er historieformidling, men et sted hvor alle kan medvirke," siger Charlotte Abildgaard Paulsen.

Man er ikke i mål endnu. Heller ikke rent fysisk. Om kort tid udskrives en arkitektkonkurrence, der skal fjerne noget af det gamle postbyggeri – en tilbygning på stationen, der slet ikke har resten af postbygningens kvalitet – og give plads til en hovedindgang til museet, hvor museumsbutikken også skal være både kaffebar og gavebutik. Der mangler dog endnu nogle millioner til det projekt, som der er lagt ansøgninger ud til.

"Vi lægger skinnerne, efterhånden som vi kommer frem," siger de to.

I den ”gode” del (det er faktisk et solidt kvalitetsbyggeri, mener Lene Høst-Madsen) af byggeriet skal der foruden små udstillinger i mindre lokaler være to store udstillinger.

I stueplanet skal det være de skiftende udstillinger – som f.eks. den museet havde om modeskaber Blom – mens der i kælderetagen er det perfekte rum til den faste udstilling og egnens fortid – med bl.a. stenalder og vikinger.

Det passer jo også fint, at den fjerneste fortid ligger dybt.

På førstesalen er der administration og læsesal med udgang til en stor overdækket altan – med udsigt over søen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.