Syddjurs-borgmester er tilfreds med regeringens vejplaner

Et frø, der forhåbentlig kan vokse sig til en motorvej, er sået, mener Ole Bollesen

Artiklens øverste billede
Borgmester i Syddjurs Kommune Ole Bollesen (S) ser indtil videre positivt på regeringen vejplaner på Djursland.

Djursland De to Djursland-borgmestre sammen med Aarhus-borgmester Jacob Bundsgaard i løbet af foråret har plæderet for, at Djursland burde få en forlængelse af motorvejen. Det ser ikke ud til at blive realiseret i første om, hvilket ærgrer Norddjurs-borgmester Jan Petersen.

I Syddjurs Kommune er Ole Bollesen (S) ikke helt så ærgerlig, som sin nordlige kollega over, at regeringen ikke har lagt op til mere motorvej på Djursland. I den fremlagte infrastrukturplan er der således både lagt op til en udvidelse af E45 samt en udbygning af motortrafikvejen fra Bale til Tåstrup og dermed bedre adgangsforhold til lufthavnen.

Begge dele er til stor gavn for de trafikale forhold i Syddjurs Kommune, og det glæder borgmesteren.

"DFet har været en førsteprioritet for Business Region Aarhus, at E45 bliver udvidet, så det er jeg glad for, at det sker. Jeg har også tidligere talt med trafikministeren om, hvor vigtig udvidelsen af de sidste seks-syv kilometer af motortrafikvejen er. Både for trafiksikkerheden, men også fordi det giver et bedre flow til lufthavnen. Derfor er jeg glad for, at der nu kommer nogle penge til udvidelse af vejen," siger Ole Bollesen.

Har sået et frø

I Norddjurs Kommune er borgmesteren ganske frustreret over, at der i infrastrukturplanen ikke var afsat penge til en forundersøgelse af motorvejen til Grenaa. Jan Petersen giver således udtryk for, at Djursland endnu en gang er blevet glemt. Særligt i en plan med titlen 'Danmark fremad', hvor der lægges op til, at landet skal bindes bedre sammen.

I Syddjurs er det imidlertid ikke følelse af at blive glemt, som Ole Bollesen sidder tilbage med.

"Nej, det gør jeg ikke. Især ikke, når man vil arbejde videre med motortrafikvejen det sidste stykke. Med motorvejen ser jeg det sådan, at vi har sået et frø. Vi var nok godt klar over, at det ikke kom med denne gang, men nu er tanken sået og i senere trafikpolitiske forhandlinger, kan vi vende tilbage til det og minde om, at det er noget, vi sammen med Aarhus har bedt om," lyder det fra Ole Bollesen.

Regeringen indleder i denne uge forhandlingerne med resten af Folketingets partier om, hvordan fremtidens infrastruktur skal se ud.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.