"MC Mall" ruller ind i nummer 45

Paul Busk Jensen får Benjamin som makker i nyskabende MC-projekt i det gamle "Kreative Hus"

Artiklens øverste billede
Benjamin prøver at få et overblik over de omfattende arbejder, der for tiden er gang i. Privatfoto

ALLINGÅBRO Det er lidt af en drøm, der bliver til virkelighed, når ejendommen på Hovedgaden 45 1. maj ventes at kunne slå dørene op for en ny attraktion, hvor det er MC-folket, der får deres lyst styret.

Paul Busk Jensen - lokal iværksætter i den helt store stil og skaber af blandt anden millionvirksomheden Meta Plast på Tøjstrupvej - har fået en ung forretningsmakker.

Projektets benjamin - og det i helt bogstavelig forstand - er 31-årige Benjamin Nørby Henriksen, der siden 2018 har drevet autoværkstedet CB Auto på Hovedgaden 132 i Allingåbro.

Det officierlle navn bliver "MC Mal"l og i daglig tale nok mest kendt som "MC Huset".

Fælles MC-begejstring

De to har ud over et ganske særligt forretnings-drive, også interessen for de to-hjulede maskiner til fælles. Paul har i sine yngre dage nydt at tage en en hyggetur ud på landevejen på sin motorcykel. De senere år ikke så meget men han har dog et par fine maskiner stående hjemme i garagen.

Benjamin har nærmest motorcykler i blodet, derhjemme fra. Han har kørt motocross på bane på en maskine, der måske ikke lige akkurat kan kaldes en motorcykel.

Men det er også blevet til lidt Harley og andre af de store, stolte mc-mærker,

Efter Det Kreative Hus tidligere på året flyttede ud og i mindre lokaler på Hovedgaden 41 i den tidligere el-tnstallatør-forretning hos "J.H. Justesen & Søn", har Paul gået og puslet med tanker om, hvad han skulle proppe ind i sin ejendom på Hovedgaden 45.

"Det er det mest vilde for mig, at det nu bliver et samarbejde med en ung mand her fra byen, der har bevist, at han kan få gode ting til at ske", fortæller Paul, der bliver "sleeping partner" i projektet.

Benjamin kommer til at stå for butikken - "MC Mall" - hvorfra der bliver salg af fine motorcykler af alle de største brands, mulighed for servicering af MC-folket og et lille værksted.

"Vi tilbyder også at tage motorcykler ind i kommission og sælge dem for deres ejere", fortæller Benjamin.

Omfattende renovering

På Hovedgaden 45, der tæller omkring 400 kvadratmeter, bliver der også indrettet et mindre mødelokale, der kan bruges til møder, foredrag og lignende arrangementer. Lokalet vil også kunne lejes af andre.

For tiden er der gang i en omfattende renovering af bygningen.

I stueplan, hvor MC Mall kommer til at husere, foretages en solid isolering, ligesom lokalerne gøres klar til de nye formål, der bliver til virkelighed fra 1. maj.

På førstesalen indretter ejeren af ejendommen, Paul Busk Jensen, en stor lejlighed til udlejning.

Og for at gør den optimal, er der i disse dage gang i et større arbejde med at forbedre og lægge taget om.

MC'er klar til salg

Benjamin fortæller, at de første motorcykler er klar til at blive udsbudt til salg hos "MC Mall".

De kan allerede erhverves her-og-nu inden selve butikken på Hovedgaden 45, står klar til at modtage kunder og andre besøgende med interesse udi den store MC-verden og alle dens afkroge.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.