WekoAgro i Voldby laver tocifret millionoverskud

Virksomheden har næsten tredoblet antal ansatte på tre år

Artiklens øverste billede
Administrerende direktør for WekoAgro Machinery, Tom Myrdal.

WekoAgro Machinery på Viborgvej ved Voldby har haft sit bedste år nogensinde med et overskud på 10,9 millioner kroner efter skat. Virksomheden peger selv på, at den har loyale kunder og succes med at fastholde og tiltrække kompetente medarbejdere.

"Det er i høj grad medarbejdernes skyld, at vi kan levere så godt et resultat og har en fleksibel kapacitet. Jeg er glad for, at vi har succes med at tiltrække de rette medarbejdere, for eksempel vores landbrugsmaskinmekanikere," siger administrerende direktør for WekoAgro Machinery, Tom Myrdal, i en pressemeddelelse.

WekoAgro havde for tre år siden 22 ansatte. Nu har de 60 ansatte og fortsat en flad struktur med ét ledelseslag. Det skaber en hurtig beslutningstagning, hvilket matcher branchen, hvor WekoAgro handler direkte med landmændene, oplyser direktøren.

"Medarbejderne er ikke bange for at tage ansvar og hurtige beslutninger, og det er vigtigt, når man har med denne branche at gøre. Kunderne forventer hurtig, kompetent rådgivning og løsningsorienteret mindset, og det har vores medarbejdere formået at bringe til virksomheden," siger Tom Myrdal.

Det har givet bonus at køre WekoAgro Brugtcenter i Anbæk med egne medarbejdere, som før var outsourcet. Det har skabt et godt salgsflow af maskiner, og kunderne har også fortsat købt landbrugsmaskiner af mærkerne Horsch og Annaburger, som WekoAgro har importeret og forhandlet siden 2000.

En del af væksten hænger desuden sammen med, at WekoAgro i 2019 og 2020 har opkøbt virksomheder sydpå i Bording og Hoven, der har egne afdelinger og travlt med at servicere kunderne og deres kartoffel- og vandingsudstyr.

"Jeg vil ikke afvise, at vi fremadrettet kommer til at købe flere virksomheder. Lige nu er det fint at trække vejret efter et travlt år med en vækst i salget på over 50 procent. Dog er vi hele tiden på udkig efter de rigtige folk, så vi kan servicere kunderne optimalt," siger Tom Myrdal.

WekoAgro Machinery ejes af lensgreve Bendt Wedell og den lokale erhvervsdrivende Christian Dybdal Christensen.

jr

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.