Problem at folk forventer hurtige testsvar

Massør rammes af aflysninger, fordi folk ikke når at få svar på coronatest

Artiklens øverste billede
Eve og Hernik Lund, der sammen driver Zone Massage i Adelgade, er ramt af aflysninger, fordi folk forventer svar på coronatest indenfor 24 timer, men fristen fro svar er 48 timer. Foto: Grethe Bo.

coronapas Stor var jublen hos Zone Massage i Adelgade, da en genåbning endelig blev en realitet i sidste uge. Men genåbnings-glæden har hurtigt fået et par ridser i lakken. Det stod nemlig hurtigt klart for indehaverne - Eve og Henrik Lund - at det der med et coron-pas, det er langt fra så ligetil at håndtere for skanderborgenserne, som forventet.

"Vi er blevet ramt af den ene aflysning oven på den anden, fordi folk ikke kan fremvise et coronapas," forklarer Henrik Lund.

48 timer inden svar

Og det er der flere grunde til. Først og fremmest et det kommet bag på de flester, at svartiden på en pcr-test faktisk er hele 48 timer. De fleste har vænnet sig til, at svaret kommer inden for 24 timer, for sådan har det været i en længere periode. Men nu, hvor alle har brug for et coronapas, så er antallet af pcr-test eksploderet, og dermed bliver svartiden også længere.

"Vi hører fra folk, at de troede, de ville få et svar på deres coronatest indnfor 24 timer, og at de er nødt til at aflyse deres tid, fordi svaret ikke er dukket op. Når folk så finder du af, at de ikke får svar så hurtigt som forventet, så skynder de sig ud til et en kviktest-center, bare for at opdage, at så skal de stå i kø i lang tid, og så giver de op," fortæller Henrik Lund.

Endelig er der også en gruppe af borgere, som det ikke er gået op for, at det kræver coronapas at gå til massør.

For meget usikkerhed

"Der har i pressen ikke været talt ret meget om det. At frisørerne nu måtte genåbne, og at man skal have coronapas for at blive klippet, det er der informeret ret massivt om, men ikke at det også kræver coronapas at gå til massør og tatovør. Mange tror, at ligesom de har kunnet gå til deres fysioterapeut, kiropraktor og læge uden at skulle medbringe et coronapas, så kan de også gå til en massør, nu når vi er genåbnet. Det kommer bag på en stor gruppe, især de ældre borgere, at det ikke er tilfældet."

For de to massører har det store konsekvenser, at folk ikke har styr på deres coronopas og aflyser deres tider.

"Det rammer os jo økonomisk, for der er ikke nogen corona-kompensationsordning, der dækker vores tab, når folk aflyser på grund af et manglende testsvar. Vi var fuldt booket op til nedlukningen i december, men nu oplever vi mange aflysninger, netop fordi folk ikke har sat sig ind i reglerne.

Corona er en dyr omgang

I forvejen har corona-pandemien betydet færre daglige behandlinger, da Eve og Henrik må sætte længere tid af til hver behandling for at overholde kravene til hygiejne og afstand.

"Vi sætter halvanden time af nu til hver behandling, så vi er helt sikre på at have tid til at gøre ordentligt rent mellem hver behandling. Så samlet er det 5 behandlinger mindre per dag, og det kan vi også godt mærke på økonomien," understreger massøren.

Som et midlertidigt tiltag vil Henrik Lund derfor tilbyde at køre ud til nogle af de patienter, der tidligere kom ind på klinikken.

"Når jeg kører ud, kræver det ikke, at folk har coronapas, så derfor kan jeg tilbyde at køre ud til nogle af dem, der ikke når at få svar. Det er et tiltag, vi er nødt til at gøre for at få økonomien til at hænge sammen, men jeg håber da, folk hurtigt finder ud af, at der skal sættes længere tid af til testsvar, for det er da en udfordring for os, at folk lige nu ikke har bedre styr på coronapasset, og at de ikke er bedre forberedt. I i bund og grund ville jeg ønske, at kravet om coronapas gjaldt alle steder, for så ville der ikke være den usikkerhed om, hvor man skal have det, og hvor det ikke er nødvendigt."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.