Solceller: Burde Else Marie Høgh have været sendt udenfor døren tidligere?

Betænkeligt, at politikere har været med til at behandle forhold vedrørende retningslinjer om solcelleplanlægning i kommuneplanen/klimahandlingsplanen, før de officielt er blevet erklæret inhabil, anfører kritikere af solcelleprojekter i Syddjurs

Artiklens øverste billede
Venstres Else Marie Høgh var inhabil uden at vide det, da hun i september var med til at beslutte i PUK-udvalget, at solcelleanlægget ved Ridsegaard skulle sendes i høring. Ikke godt nok, at hun helt frem til midten af januar 2021 fortsat har været med at til behandle solcelleprojekter, før Kommunernes Landsforenings juridiske afdeling defintivt fastslår, at hun er inhabil, men kun fra 21. januar 2021 at regne og fremad. Det har fået Karlby-par til at rejse sagen i Ankestyrelsen. Foto: Syddjurs Kommune

Venstres Else Marie Høgh var som medlem af Udvalget for plan, udvikling og kultur 30. september 2020 med til at beslutte, at fem ansøgninger om solcelleanlæg skulle sendes i offentlig høring, forud for en eventuel udarbejdelse af lokalplan.

Else Marie Høgh blev efterfølgende gjort opmærksom på, at hun måske var inhabil i sagens behandling. Det var, hvad hun kalder 'et par vakse borgere', som nævnte det overfor hende først i december 2020.

De to 'vakse borgere' var Mette Johanne Vang Ørom og Ulf Andersson Vang Ørom, som bor i Karlby og som Adresseavisens læsere vil kende fra en række kritiske læserindlæg om netop solcelleprojekterne i Syddjurs.

Årsagen til Else Marie Høghs mulige inhabilitet skyldes, at areal på cirka 11 hektar tilhørende Vestergaarden A/S, indgik i ansøgningen ved Ridsegaard mellem Karlby, Skørring og Andi.

"Min søster og svoger sidder begge i bestyrelsen, og min svoger er også ansat i selskabet Vestergaarden A/S," fortalte Else Marie Høgh til Adresseavisen i januar 2021.

LÆS OGSÅ: Debat: Profitmagernes grønne spøgelse i anden mands baghave

Intet at komme efter

Syddjurs Kommunes juridiske sagkundskab vurderede, at Else Marie Høgh var inhabil, men kontaktede for at få en endelig afklaring Kommunernes Landsforenings juridiske afdeling.

Her blev det endelig fastslået i januar 2021, at Else Marie Høgh var inhabil.

Ikke tilfredse

Det har imidlertid ikke tilfredsstillet Mette Johanne Vang Ørom og Ulf Andersson Vang Ørom, som har henvendt sig til Ankestyrelsens tilsynsafdeling for at få vurderet konsekvenserne af Else Marie Høghs inhabilitet.

LÆS OGSÅ: Solcelleanlæg: Venstre medlem var inhabil

I henvendelsen til Ankestyrelsen opridser Mette Johanne Vang Ørom og Ulf Andersson Vang Ørom tidsforløbet:

"Vi gjorde PUK-formanden (Riber Høg Anthonsen (V), red.) i Syddjurs Kommune opmærksom på tvivl om byråds- og PUK-udvalgsmedlem Else Marie Høghs habilitet d. 2. december. D. 16. december er hun med til at nedstemme et ændringsforslag om at beholde nogle ”restriktive” linjer i kommuneplanen i afsnittet om retningslinjer for solenergianlæg og er dermed umiddelbart med til at gøre det nemmere at opsætte store solcelleanlæg i kommunen. D. 13. januar behandler hun fortsat solenergiansøgninger på PUK-mødet. Og d. 21. januar bliver hun officielt erklæret inhabil med kun fremadrettede konsekvenser, iflg. vurdering fra KL (Kommunernes Landsforening, red.)."

LÆS OGSÅ: Debat: Solcellefabrikker skal ikke genere dyr og mennesker

Et forløb, som Mette Johanne Vang Ørom og Ulf Andersson Vang Ørom finder stærkt kritisabelt:

"Det er kritisabelt, at Else Marie Høgh har behandlet forhold og ansøgninger vedr. planlægning for solenergi som medlem af PUK-udvalg og Byråd, både før og efter vi har gjort kommunen opmærksom på spørgsmålet om inhabilitet. Vi mener i særdeleshed, at det er kritisabelt, at hun fortsat er med til at behandle anliggender vedr. solenergianlæg, efter vi har gjort opmærksom på forholdet om inhabilitet. Særligt i forbindelse med afstemningen vedr. retningslinjerne i kommuneplanen på byrådsmødet d. 16.12."

Parret har klaget til Ombudsmanden, som imidlertid ikke kan tage stilling til Else Marie Høghs inhabilitet, før klagen har været hos Planklagenævnet i forbindelse med plansagen.

LÆS OGSÅ: Debat: Solceller - profit til de få eller reel grøn omstilling for de mange?

"Klagen kan komme til Planklagenævnet under selve plansagen, hvis vi mener, at Else Marie Høghs deltagelse indtil nu, kan have haft indflydelse på de evt. kommende lokalplaner. Vi henvender os nu til jer, da vi som nævnt ikke ønsker, at kommunen spilder tid og ressourcer på omfattende sagsbehandling, hvis ovenstående forhold kan bevirke, at beslutninger bliver erklæret ugyldige," skriver Mette Johanne Vang Ørom og Ulf Andersson Vang Ørom videre til Ankestyrelsens tilsynsafdeling.

Kommunen afviser

Parret anfører også, at Else Marie Høgh var nummer 2 på Venstres kandidatliste ved KV17, lige efter viceborgmester Claus Wistoft, der også er inhabil i forhold til solcelleplanlægningen, fordi han er lodsejer i et solcelleprojekt ved Kolind.

"Vi mener ikke, at det kan udelukkes, at Else Marie Høgh har haft indflydelse på emnet i hele forløbet, og det sår i højeste grad tvivl om processens uvildighed og tilliden til kommunens sagsbehandling i forbindelse med alle ansøgningerne vedr. solenergianlæg."

Mette Johanne Vang Ørom og Ulf Andersson Vang Ørom forklarer, at de har haft kontakt til kommunaldirektør Rasmus Møller, Syddjurs Kommune forud for henvendelsen til Ankestyrelsen.

Kommunaldirektøren har ifølge parret meddelt, at spørgsmålet om inhabilitet allerede er afklaret med henvisning til svaret fra Kommunernes Landsforening.

Lokalavisen har talt med borgmester Ole Bollesen (S) og viceborgmester Claus Wistoft (V), der begge afviser, at Else Marie Høgh var inhabil, da byrådet 16. december vedtog Kommuneplan 2020-2032, hvor det var solcelleprojekter generelt og ikke de på daværende tidspunkt specifikt kendte projekter, der var på dagsordenen.

Begge henviser til, ligesom kommunaldirektøren, at spørgsmålet om inhabilitet blev definitivt afklaret med svaret fra Kommunernes Landsforenings juridiske afdeling i januar 2021.

Når Syddjurs Byråd i juni afgør, hvilke af de otte indsendte solcelleprojekter, der skal nyde fremme og lokalplanlægges med et tilhørende kommuneplantillæg, sidder hverken Claus Wistoft eller Else Marie Høgh med ved bordet.

Læs også

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.