SuitUp åbner i City Vest
To barndomsvenner fra Åbyhøj står bag kvalitetsbutikken, der åbner 26. april
Iværksættere Mandag 26. april kl. 10 slår onlinebutikken SuitUp dørene op til deres første fysiske butik med beliggenhed i City Vest Shoppingcenter. Bag konceptet SuitUp står de to iværksættere og barndomsvenner, Nick Pihlkjær og Kenni Munch, som inden længe kan gøre deres drøm om en fysisk butik til virkelighed. Nick og Kenni er vokset op sammen i Åbyhøj, og fandt det derfor nærliggende, at butikken skulle have placering i et velkendt område af Jyllands hovedstad.
"Vi glæder os utrolig meget til at åbne i vores barndomsby, hvor vores gæster kan se og mærke vores metervarer, få hjælp til designs samtidig med, at vi kan tilbyde en personlig og behagelig rådgivning fra start til slut," fortæller direktør og co-founder af SuitUp, Nick Pihlkjær.
Hos SuitUp skræddersyr de jakkesæt, skjorter, frakker og kan snart tilbyde endnu flere skræddersyede produkter til både mænd og kvinder. Alt hos SuitUp er custom made. Det er derfor muligt at sætte sit helt eget præg på outfittet - hvad enten det er til arbejde, fest eller noget helt tredje.
Butikken, der er indrettet med målet at skabe en afslappet loungestemning, får en attraktiv placering i shoppingcenteret mellem Louis Nielsen og BARe VIN
"SuitUp er et utrolig spændende iværksætterkoncept, som tilbyder en anderledes og unik shoppeoplevelse. Nick og Kenni er ildsjæle med mange ideer, som vi glæder os til at se dem folde ud," siger Anja Ballegaard, Center marketing manager i City Vest.
gs