Gåtur og årsmøde i DN
Naturfredningsforeningen i Favrskov inviterer på tur med årsmøde
Danmarks Naturfredningsforening i Favrskov inviterer sine medlemmer til at gå med på en tur og se og høre om naturen i området omkring Naturværket, det tidligere teglværk ved Hinnerup. Det sker lørdag 17. april kl. 14.00 ved Naturværket, Teglværksvej 3, 8382 Hinnerup.
Niels Jørgen Sørensen, Søren Westermann og Karl Aage Madsen vil fortælle om områdets historie og den særlige natur ved de gamle lergrave.
Turen afsluttes med bålhygge og et kort årsmøde (ifølge vedtægterne) et overdækket sted ved værket. Her kan du også komme med ris og ros eller nye ideer til foreningen. Du kan også selv melde dig som aktiv, hvis du har lyst til det.
Med mindre forsamlingsforbuddet bliver ophævet, kræves tilmelding via mail til favrskov@dn.dk eller på telefon 2628 1910. Hvis for mange tilmelder sig i forhold til reglerne, vil de sidst tilmeldte blive henvist til at følge mødet digitalt.
Årsmødet skulle have været i november 2020, men blev udskudt på grund af covid-19.
jr