"Jeg er Favrskov-ambassadør"

Til efterårets kommunalvalg stiller Maria Katharina Degn op

Artiklens øverste billede
Maria Katharina Degn stiller op til efterårets kommunalvalg. Privatfoto

KV2021 33-årige Maria Katharina Degn fra Hammel stiller op til byrådet ved efterårets kommunalvalg. Partiet er Socialdemokratiet.

Maria Katharina Degn har boet hele livet i Hammel, og hun har en baggrund i forsikringsbranchen, hvor hun desuden er tillidsrepræsentant.

Nu glæder hun sig til at få sparket sin valgkampagne ordentlig i gang, men hun ved også, at det kommer til at kræve hårdt arbejde:

"Jeg er oppe mod nogle hardcore byrådspolitikere, som sikkert kan kører den her hjem på rutinen," skriver hun.

Gejsten og ambitionerne er dog store:

"Jeg elsker min kommune, og jeg vil gerne være med til at præge beslutninger, være med til at udvikle byen og fremme sundheden. Mit hjerte/fokus vil specielt være på vores børn og unges trivsel," skriver hun og fortsætter:

"Jeg lover at dygtiggøre mig, sætte mig ordentligt ind i tingene og lærer af de bedste. Min ambition er at blive en god byrådspolitiker for hele Favrskov, for jeg er en ægte Favrskov-ambassadør - det er herfra hele min verden går."

csj

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen