Rønde Efterskole skal på jagt efter ny forstander

Birthe Diederich siger ved månedsskiftet farvel til Rønde Efterskole efter 13 år som leder

Artiklens øverste billede
Efter 13 år som efterskoleforstander plus inden da 12 år som lærer har Birthe Diederich valgt at stoppe på Rønde Efterskole med udgangen af april. Hun fortsætter i den frie skoleverden som afdelingsleder på Randers Realskole. Pressefoto

RØNDE Randers Realskole har pr 1. maj ansat Birthe Diederich, 53, som afdelingsleder for mellemtrinnet, meddeler skolen på sin hjemmeside.

Det får konsekvenser for Rønde Efterskole, hvor Birthe Diederich har været ansat siden 1. januar 1996 som efterskolelærer og fra 2008 som forstander for efterskolen i samarbejde med sin mand Gorm Skovsgaard.

Sidstnævnte fortsætter som konstitueret forstander, indtil en ny forstander er parat til at tage over.

Birthe Diederich har en baggrund som cand. mag. i engelsk og dansk.

Flot skudsmål

"Hun har i samarbejdet med Gorm ført efterskolen frem til en solid position i efterskoleverdenen, hvilket udmønter sig i stor elevsøgning og en meget kompetent lærergruppe. Der har i hele ledelsesforløbet været klar retning på udviklingen af en stærk faglighed både på skolefagene og i linjefagene i kombination med et fokuseret arbejde med relationer til at understøtte efterskolens stærke fællesskaber," roser Bestyrelsen for Rønde Højskole og Efterskole i den udsendte pressemeddelelse om lederskiftet.

"Vi er på Rønde Højskole og Efterskole meget taknemmelige for Birthes store indsats som forstander her gennem 13 år, og vi vil savne hende som leder og som menneske, men vi ønsker hende alt det bedste i de nye opgaver."

Hos Randers Realskole afløser Birthe Diederich Lars Bang, der har valgt at gå på pension til sommer. Hun får således mulighed for sammen med Lars Bang at bruge de første 2 måneder på at komme godt ind i opgaverne.

STOR beslutning

På sin Facebook-profil har Birthe Diederich skrevet følgende om sit jobskifte:

"Jeg har taget en STOR beslutning. Efter 13 fantastiske år som efterskoleforstander på Rønde Efterskole, har jeg sagt mit job op. Om jeg kommer til at savne efterskolen? Det gør jeg helt sikkert, for der er mange skønne mennesker i efterskoleverdenen; i Efterskoleforeningen, i regionsrådet, i mine netværk med andre forstandere, i netværk af tidligere elever og forældre og ikke mindst her i Rønde, hvor jeg hver dag arbejder sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Tak til alle jer for rigtig mange dejlige stunder. Men jeg fortsætter i de frie skoler. Fra d. 1. maj er jeg at finde på Randers Realskole, hvor jeg har søgt og fået et job som afdelingsleder. Det bliver så spændende – og jeg glæder mig helt vildt til at sætte mig selv i spil i en ny, stor sammenhæng."

Grundet corona-situationen bliver det ikke muligt at afholde en offentlig afskedsreception.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.