Men det kan ske i dag, siger kommunen

Forskellige tal gør forvirringen total, hvad angår nedlukning af sogne. Stadsdirektør Niels Højberg frygter dog, at lukning af Gellerup og Ravnsbjerg sogne er lige oppe over

Artiklens øverste billede
Tirsdag stemmer dørklokker i Rosenhøj og Søndervangen i Viby. Foto: Presse-Fotos.dk

De seneste dage har man i de lokale Aarhus-medier - herunder nærværende - kunnet læse, at en nedlukning af Ravnsbjerg Sogn i Viby og Gellerup Sogn nærmest burde være sket, hvis de officielle tal stod til troende.

Det er korrekt, men de tal, som offentligheden kan tilgå via kommunens statistik-system, er ikke de tal, der gør, at en automatisk nedlukning træder i kraft, forklarer stadsdirektør Niels Højberg til Lokalavisen Aarhus.

De daglige corona-tal, som eksempelvis Lokalavisen Aarhus skriver artikler på baggrund af, er fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og de omfatter både kviktest (næse) og PCR-test (svælg). Men regeringens beslutning om automatisk nedlukning af sogne med en incidens over 400, positivprocent over 2 og flere end 20 smittede den seneste uge, skal ske på baggrund af PCR-tests.

Og deri finder man forklaringen på, hvorfor et sogn ikke er lukket ned, selvom de daglige corona-updates indikerer, at det burde være sket.

Niels Højberg, der også står i spidsen for kommunens coronaberedskab, kan godt forstå, hvis offentligheden er grundigt tal-forvirret.

"De tal, man automatisk skal lukke efter, er de rensede tal - altså kun PCR-tallene. Og de kommer med en dags forsinkelse i forhold til de andre tal. Så det er ikke så mærkeligt, hvis man synes, det er lidt svært at finde rundt i. Det er virkelig svært at forstå, hvad der foregår, og selv vi i kommunen kan have svært ved at følge med."

"I bund og grund kan man sige, at de første tal, vi får, hvor kviktest er inkluderet, kan vi bruge til at se, om der er en tendens, og ud fra dem kan vi måske tidligt begynde at slukke en brand, inden den bryder ud. Og de rensede tal, vi får dagen efter, skal vi så agere ud fra i forhold til regeringens retningslinjer. Og de vil typisk være lavere."

Så hvad var status torsdag?

I Ravnsbjergs tilfælde var "kviktest og PCR"-incidensen 525, mens PCR-incidensen, kommunen fik torsdag, lød på 334.

I Gellerups tilfælder var "kviktest og PCR"-incidensen 556, mens PCR-incidensen, kommunen fik torsdag, lød på 332.

Altså skal der en sjat flere PCR-bekræftede smittetilfælde til, før den automatiske nedlukning træder i kraft.

"For de to andre kriterier - positivprocent og antal smittede den seneste uge - er opfyldt for begge sogne," siger Niels Højberg.

Og ifølge stadsdirektøren kan en automatisk nedlukning ske allerede i dag, fredag.

"Der er desværre ikke noget, der tyder på, at incidensen falder. Så jeg er meget bekymret for, at vi kommer til at lukke ned begge steder. Men det må vi se, når vi får tallene over middag. Det kan ske i dag, at det træder i kraft, for vi ser jo, at tallene bliver ved med ikke at falde."

Denne uge har der været en del kritik af sogneluknings-værktøjet, fordi eksempelvis skoleelever færdes på tværs af sognegrænser og går i skole andre steder i en kommune. Hvilket også er tilfældet med Ravnsbjerg og Gellerup. Men den kritik, vil stadsdirektøren ikke tage del i.

"Instruksen er, at det er de institutioner, der ligger i sognet, som skal lukkes. Ikke andet. Vi har ikke en holdning til, om det er smart eller ej. Vi gør det, vi bliver bedt om, og det er ikke vores opgave at forholde os til, om værktøjet er det rette."

Fra kommunens side har man den seneste tid sat flere ting i værk for at komme smittespredningen i Ravnsbjerg og Gellerup til livs. Blandt andet har "De Blå Veste" fra Styrelsen for Patientsikkerhed været på gade for at stemme dørklokker og opfordre beboer til at lade sig teste.

Onsdag afholdt stadsdirektøren et stort møde i Ravnsbjerg med trossamfund, boligorganisation, private organisationer og foreninger for at få budskabet om test ud. Det samme gør han i Gellerup i dag, fredag.

"Derudover kommer vi til at åbne en testfacilitet i Blixens i morgen for at gøre det nemmere at blive testet, og i Viby er der også blevet gearet op med større kapacitet," fortæller Niels Højberg.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.