Ry Gin kommer til byen

Ginen er fremstillet af lokale urter på Sall Whisky Destilleri nær Hammel

Artiklens øverste billede
Det er håbet fra jubilæumsgruppen, at mange i Ry vil købe et par flasker gin som et minde om det store jubilæum i byens historie.

I løbet af denne uge ankommer to paller med gin til Ry. Ginnen er specialfremstillet i anledning af Ry Bys 150 år jubilæum, som fejres i maj. Det bliver ikke kun på etiketten, at det lokale slår igennem, for også smagsnuancerne er hentet fra lokalområdet. Så ud over et tag-selv-bord af lokale jubilæumsoplevelser kan man kan vist roligt sige, at der bliver rigelig mulighed for at smage på Ry til maj.

Initiativtagerne til denne unikke smagsoplevelse skal findes i gruppen bag jubilæet, som består af Peter Bjørn fra Brugsforeningen Tryg, Lone Nielsen og Nils Nybro Eriksen fra Fælles om Ry og Tina Bjerre Grimstrup fra Ry Bibliotek.

Man kan godt sige at den unikke gin er lavet af én flok ildsjæle til en anden flok ildsjæle

"Vi har svært ved at vente på, at pallerne med gin bliver leveret, og vi glæder os til at smage”", siger Lone Nielsen i en pressemeddelelse, og fortsætter:

"Det har været et stort ønske for os, at det lokale islæt er markant, og sådan er det også blevet. De vilde urter og planter til ginnen er håndplukket i områderne omkring Ry."

"Nogle af de øvrige smagsgivere er citrusskaller, enebær og kvanrod, og de er selvfølgelig også økologiske," supplerer Peter Bjørn.

Det lokale er essentielt

Ginnen er fremstillet ikke så forfærdeligt langt fra Ry på Sall Whisky Destilleri nær Hammel. En af stifterne, Snævar Albertsson, har tidligere boet i Ry, og han kommer til byen torsdag 13. maj for at fortælle meget mere om detaljerne i skabelsen af Ry Jubilæumsgin.

"Han vil også fortælle lidt om hvordan han sammen med en flok venner fik etableret Sall Whisky Destilleri. Det viste sig nemlig, at fællesskabet i byen havde stor betydning for, at det kunne lade sig gøre. Man kan godt sige at den unikke gin er lavet af én flok ildsjæle til en anden flok ildsjæle. Vi arbejder lige nu på de sidste detaljer med at planlægge foredraget. På ry.dk kan man løbende finde flere oplysninger om tid og sted," fortæller Peter Bjørn.

Det er håbet fra jubilæumsgruppen, at mange i Ry vil købe et par flasker gin som et minde om det store jubilæum i byens historie. Der bliver fabrikeret 1000 flasker, som alle er hånd-nummererede, og jubilæumssekretariatet har allerede modtaget mange forudbestillinger.

Man kan sikre sig en flaske ved at kontakte Ry Bibliotek. Fra 1. maj kan ginnen købes i mange af byens butikker til 399 kroner pr. stk.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.