"Ærgerligt, men forståeligt"

På Søndervangskolen og Viby Gymnasium har man fuld forståelse for, at Ravnsbjerg Sogn skal lukkes ned

Artiklens øverste billede
Skoleleder på Søndervangskolen i Viby, Rani Hørlyck, er klar til at sørge for en god undervisning til eleverne under nedlukningen. Arkivfoto

De har prøvet det før, og nu skal de til det igen.

Viby Gymnasium og Søndervangskolen må atter sende eleverne hjem og lukke ned, efter det fredag stod klart, at smitten i Ravnsbjerg Sogn er så omfattende, at regeringen retningslinjer dikterer en nedlukning.

"Vi er i fuld gang med at informere medarbejdere, elever og forældre. Og så har eleverne jo fri om lidt, så vi render rundt og sørger for, at de får deres computere og undervisningsmateriale med hjem," lyder det fra leder af Søndervangskolen, Rani Hørlyck, under en time efter, at nedlukningen blev en realitet.

Hun havde set skriften på væggen med de seneste dages corona-opdateringer om smittespredningen i lokalområdet.

"Jeg har stor forståelse for nedlukningen, selvom det er da ærgerligt at skulle lukke. Vi havde selvfølgelig håbet, at incidensen var toppet, men sådan er det, og vi har alle gjort, hvad vi kunne for at passe på hinanden. Og vi kender jo rumlen og har efterhånden en vis erfaring, så nu må vi få det bedste ud af det," siger Rani Hørlyck og forsikrer, at hun vil sørge for, at eleverne får den bedst mulige fjernundervisning - og ligeledes at særligt udsatte elever får lov at komme på skolen trods lukningen.

Rektor Lone Sandholdt har siden genåbningen haft tommestokken fremme for at sikre, at der er ordentlig afstand mellem eleverne på Viby Gymnasium. Foto: Kim Skovrup Andersen

Samme melding lyder fra naboen, Viby Gymnasium, hvor man har haft halvdelen af de studerende i skole.

"Det er selvfølgelig ærgerligt, for vi var glade for at have eleverne tilbage, men Aarhus Kommune havde forberedt os på, at det kunne ske, og vi må leve med, at det er sådan, det skal være. Så må vi bare håbe, at det er kort tid," siger rektor Lone Sandholdt.

Hos hende har eleverne siden torsdag i sidste uge selvtestet.

"De er dukket op om mandagen og har fremvist negative tests, så ingen af vores elever på skolen er i denne periode testet positiv. Men vi må selvfølgelig respektere, at vi ligger i et sogn, der er pålagt at nedlukke," forklarer rektoren.

Det samme har ikke været tilfældet på Søndervangsskolen, fortæller Rani Hørlyck.

"Vi har haft lidt smitte undervejs, men ikke meget. Der var lidt før påske, og i starten af denne uge måtte vi sende to klasser hjem."

Nedlukningen af Ravnsbjerg Sogn sker, fordi incidensen er over 400, antallet nysmittede den seneste uge er over 20, og positivprocenten er over 2. Den påtvungne nedlukning ophæves først, når sognet i en uge i træk har været under niveau på ét af de parametre.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.