Første spadestik til Hylkes aktive byrum taget med "forgyldt" minigraver

Det Aktive Byrum er godt i gang med at blive realiseret

Artiklens øverste billede
Uffe Pedersen havde spraymalet skovlen på sin minigraver med guldfarve, da første spadestik skulle tages. Privatfoto

Projekt Den gyldne graveskovl var fundet frem i Hylke sidste weekend, da Uffe Pedersen tog første 'spadestik' til Hylkes Aktive Byrum. Det er landsbyens sportsplads, som skal igennem en stor forvandling, der indebærer en skatepark, madpakkehus, legeplads og bytorv. Uffe Pedersen er frivillig på projektet og har doneret både arbejdstid og maskiner til det. Han havde i dagens anledning spraymalet skovlen på sin minigraver guldfarvet, så den var klar til den festlige lejlighed.

"Det første spadestik er en stor milepæl for arbejdsgruppen, og vi havde håbet at kunne fejre det med hele landsbyen," fortæller tovholder Tina Sønderskov i en pressemeddelelse. Dette satte corona-restriktionerne selv sagt en stopper for. Spadestikket blev derfor kun overværet af den lille flok frivillige, der havde sat dagen af til det indledende arbejde.

Det første spadestik er en stor milepæl for arbejdsgruppen, og vi havde håbet at kunne fejre det med hele landsbyen

Tina Sønderskov, tovholder

"Det gjorde dog ikke begivenheden mindre fantastisk af den grund," siger Tina Sønderskov og tilføjer:

"Og til gengæld gør corona, at folk godt kan afse en weekend til at hjælpe på projektet, da man har få planer."

Frivilligt arbejde

Projektet bygger på frivilligt arbejde, hvor det er muligt, og landsbyens foreninger støtter også op.

Hylke Landsbyråd står bag projektet, som er støttet af blandt andet Skanderborg Kommunes Landsbypulje, Nordea fonden, Lokale og Anlægsfonden, Norlys Vækstpulje, Smukfonden og Vanførefonden.

Projektets gode energi har spredt sig, og der er nu også planlagt en udvidelse af det eksisterende klubhus. Landsbyen tæller en stor flok aktive krolf spillere, som længe har ønsket sig et sted at holde til, og det får de nu. Klubhuset er blandt andet støttet af Veluxfonden for Aktive ældre, og skal også bygges af frivillige.

"Hylke vil udvikle og styrke landsbymiljøet, og projektet er udsprunget af det ønske," siger Rebecca Christensen, formand for Hylke Landsbyråd. Hun var selv en af dem som havde fundet arbejdshandskerne frem sidste lørdag.

"Det er en kæmpe fornøjelse at se realiseringen af det Aktive Byrum for øjnene af en, og det giver et særligt fællesskab, når en hel landsby står sammen om så stort et projekt."

Projektet forventes at stå helt færdigt i løbet af året.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.