Et skridt nærmere en genopførelse af Hotel Julsø

Ambitionen om at genopføre Hotel Julsø og at skabe unikke oplevelser med gastronomien og naturen som omdrejningspunkt, er nu kommet et skridt videre en realisering

Artiklens øverste billede
Visualisering af det nye Hotel Juls. Pressefoto

hotel Projektgruppen bestående af ejerne af Hotel Julsø, Topas Explorer Group og Arkitektfirmaet Steen Hassager har netop afleveret de ønskede visualiseringer til Skanderborg Kommune, som er den ansvarlige myndighed på gennemførelsen af den lokalplansproces, som venter dem forude.

"Vi blev i januar bedt om at udarbejde nogle mere konkrete visualiseringer af en genopførelse samt en mere detaljeret projektbeskrivelse, og det har vi med stor spænding netop afleveret," siger Kristina Ceravolo, som er den ene af ejerne af den nedbrændte restaurant.

"Efter at have boet og arbejdet på stedet i over 20 år har vi et stort kendskab til efterspørgslen og det flow af besøgende, der er på dette specielle sted ved foden af Himmelbjerget. Helt overordnet er det vigtigt for os at skabe et nutidigt og arkitektonisk smukt sted, som kan være til gavn og fornøjelse for besøgende i mange generationer fremover."

Jørgen Nielsen fra Topas Explorer Group og arkitektfirmaet Steen Hassager har efter flere hotelbyggerier i blandt andet Vietnam og Grønland stor erfaring med at skabe bæredygtige byggerier, som på bedste vis forener sig med det omkringliggende miljø. Det er ikke mindst denne erfaring, som har dannet grundlag for selve idéen om udformningen af bygningen, som tager udgangspunkt i det ar, den nedbrændte bygning efterlod.

Tilpasses terrænet

Den nye hotelbygning, som skal rumme en restaurant i stueplan og cirka 29 værelser fordelt på tre etager, opføres terrasseret og med en organisk form, som er tilpasset det omkringliggende terræn. Bygningens synlige flader og tage vil blive begrønnet med forskellige vækster, som afveksler i farve med årstiden.

Begrønningen suppleres med træbeklædning omkring altaner og adgangsforholdene i naturligt brune og grå farver. Indenfor bygningens form etableres en lille terrasse ud fra hvert hotelværelse med udkig til søen. Facaderne omkring restauranten i stueplan vil fremstå med malede vinduespartier i lyse farver, som henviser til den eksisterende bygnings farveudtryk.

Bygningen, som overlevede branden og som i dag fungerer som privatbolig, bevares i størst muligt omfang i den nuværende form, men omdannes igen til hotelfløj med syv værelser - sådan som det faktisk også var tilfældet helt tilbage i midten af 1800-tallet.

Uudnyttet potentiale

Hele byggeriet vil blive gennemført med fokus på bæredygtighed og minimering af energibelastning. Kiosken og de offentlige toiletter var før branden placeret direkte på adgangsvejen til Himmelbjerget. Ved at placere disse to faciliteter direkte ved landgang på havnen vil serviceringen af turiststrømmen til og fra Himmelbjerget forbedres, og samspillet mellem de besøgende på hotellet og i området optimeres.

I det hele taget ønskes en forskønnelse af havneområdet til sikring og formidling af en god og sammenhængende oplevelse for alle gæsterne i området.

"Vi ønsker at styrke og udvide muligheden for, at gæsterne ankommer via søvejen som en naturlig adgangsvej og som en integreret del af oplevelsen. Der er et uudnyttet potentiale i denne adgangsvej, og vi ønsker at styrke samarbejdet med Hjejleselskabet omkring de muligheder der ligger heri," siger Pasquale Ceravolo.

"Vi håber naturligvis på, at der bliver taget godt imod projektet, siger projektgruppen nærmest i kor.

mj

Læs også

Andre læser

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.