Joints og narkokørsel i Aarhus
Søndag kl. 20.32 blev en 21-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel og kørsel uden førerret, da han blev standset af en patrulje på Oddervej i Højbjerg. Da den 21-årige havde en mindre mængde kokain på sig, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.
Natten til søndag kl. 1.10 blev en 20-årig mandlig bilist anholdt og sigtet for narkokørsel, kørsel uden førerret og for at køre uden sele, da han blev standset af en patrulje på Karen Blixens Boulevard i Brabrand. Da der lå et par joints i hans bil, blev han også sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer.