Er din bolig og dit boliglån fuldstændig som det skal være?

Har du fået ekstra tid under corona-pandemien, så er det måske nu, du skal få kigge tpå, om du har de lån, der er de bedste for dig

Artiklens øverste billede
Christina Strand Malmstrup er filialdirektør i Danske Banks afdeling i Skanderborg. Foto: Per Bille

Klumme Har du også fået en masse tid i overskud, nu hvor de fleste butikker, restauranter og kulturtilbud er lukket ned på grund af corona? Lidt af den overskudstid kunne du med fordel bruge på at få set din bolig og dit boliglån efter i sømmene. Er det hele, fuldstændig som du ønsker, at det skal være?

Hvis ikke, er der i øjeblikket favorable muligheder for at gøre noget ved tingene. Eksempelvis kan en energioptimering af boligen næsten betale sig selv. Staten har nemlig netop åbnet for en ny tilskudspulje til energiforbedringer, og resten af renoveringsprisen kan næsten betales af de sparede forbrugsudgifter.

Lad os tage som et eksempel, at du får isat nye lavenergi-vinduer, loftisolering og installation af ventilationsanlæg. Det vil give din bolig et bedre indeklima, det vil øge din boligs værdi, og det vil give besparelser i husholdningsbudgettet i form af lavere varmeudgifter.

Sparer udgifter

Via statens bygningspulje er der mulighed for tilskud, og resten af omkostningerne til forbedringerne kan finansieres med et lån, hvor en stor del af ydelsen betales af de sparede forbrugsudgifter, som energiforbedringerne giver. Lånet kan endda fås til ekstra attraktive vilkår, da pengene bruges på energiforbedrende tiltag.

Energiforbedringer vil desuden ofte medføre, at din bolig får et bedre energimærke, og det betyder normalt en værdistigning på boligen. En analyse fra Realkredit Danmark viser, at som en tommelfingerregel vil værdien af et gennemsnitligt hus på 140 kvadratmeter stige med næsten 100.000 kr., hver gang man går et trin frem på energimærkningsskalaen.

Der er altså meget, der taler for at gennemføre energiforbedringer i din bolig.

Men det kan selvfølgelig også være, at du i stedet har lyst til at få lavet det lækre nye køkken, nye badeværelse eller nye terrasse, som du længe har drømt om.

Mange har et for dyrt lån

Du kunne også lige tjekke en ekstra gang, om du har det rigtige boliglån. En ny opgørelse fra brancheorganisationen Finans Danmark viser, at over 200.000 danske boligejere har et boliglån, som de kan spare penge på at omlægge uden nogen risiko.

Det er typisk boligejere, der har et realkreditlån med en rente på 1,5 procent eller derover, som kan drage fordel af at lægge lånet om, men i visse tilfælde kan det også være kunder med lavere rente. Det afhænger af en række forhold såsom dine egne fremtidsplaner, hvad lånets restløbetid er, og hvad restgælden er.

Mange af os kan huske nogle få årtier tilbage, hvor vi betalte tocifrede renter på vores boliglån. Sådan er det bestemt ikke længere. I dag kan man på visse låntyper få en negativ rente, og forventningerne er, at de ultra lave renter vil fortsætte et godt stykke tid endnu.

Man kan naturligvis ikke forvente, at alle skal kunne holde styr på udviklingen i låntyper og renteniveauer. Derfor er det også min klare anbefaling, at du tager kontakt til en rådgiver, som kan give dig den ønskede hjælp – uanset om du vil høre, om dit lån er det bedste for dig, eller hvis du skulle ønske at forbedre din bolig.

Måske er det oplagt at gøre nu, hvor du har tiden?

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.