Nimtofte: Engang en pulserende by med torv, apotek og mølle

Opbakningen og vejret var flot til søndagens rundtur i Nimtofte - en forløber for den planlagte byfornyelse i de hæderkronede by med en spændende landsbyhistorie

Artiklens øverste billede

NIMTOFTE Der kan komme noget godt ud af en tiltrængt byfornyelse i Nimtofte, som Byrådet har planlagt skal ske i 2022.

Byens gamle mejeri har i en årrække fungeret som kulturhus og mødested. Corona-situationen har imidlertid gjort, at aktivitetsniveauet i lang tid har været lig nul

Bedømt på fremmødet søndag formiddag til den annoncerede rundtur i byen til fire fikspunkter - Møllen, Apoteket, Dagli'Brugsen og Mejeriet, byens kulturhus.

Distriktsråd og Syddjurs Kommune inviterede, og distriktsrådsformand Carsten Bryrup slog fast, at de to timer i Nimtofte skulle være en forløber for byfornyelsen og gerne bidrage med gode idéer til samme.

Det startede ved Møllen, der står og forfalder, og den vandfattige Mølledam. Ejeren, entreprenør Søren Gerstrøm, fortalte lidt om sine planer, men slog også fast, "at det er svært at investere 1 krone i Nimtofte, når afkastet blot er 50 øre."

Nimtofte Apotek blev bygget i 1903 og var i mange år et centrum for mange mennesker. I dag er det for længst lukket, men hedder fremtiden et museum?

Spørgsmålet er imidlertid, om ikke netop Møllen og området omkring den indeholder nøglen til første kapitel i byfornyelsen. Det vil kræve, at en af de store fonde, for eksempel Realdania, bliver gjort hooked på opgaven og kan øje en plan.

Der er store muligheder for at udtænke en løsning, der både er bæredygtig, grøn og levner plads til biodiversitet, og som kan åbne byen op ud mod de smukke naturområder, der ligger bag Møllen.

Går bedre

Nimtoftes fortid som driftig handelsby og samlingssted for de omkringliggende småbyer, fornemmer man på torvet, som senest i 1970'erne og starten af 1980'erne for alvor emmede af liv og butikker.

Entreprenør Søren Gerstrøm (i gult), købte Møllen for mere end ti år siden. Han har planer for fremtiden, men erkender også, at det er svært at investere i en by som Nimtofte. Fotos: Lars Norman Thomsen

I dag er kun Brugsen tilbage, og den kæmper en benhård kamp for overlevelse, men både den mangeårige bestyrelsesformand Jens Jacob Sørensen og den nye uddeler Lonnie Dilling Pedersen lød moderat optimistiske denne søndag formiddag.

Duoen løfter yderligere for sløret til onsdagens generalforsamling.

Mere end glasur

Dag'liBrugsen har været i overskrifterne på det seneste, fordi uddeleren har brugt flagstangen ved Genforeningsstenen til at reklamere for OK. Det vakte harme hos ældre borgere, som savnede respekten for Dannebrog. OK-flaget er nu pillet ned, og roen genoprettet

Første kapitel blev skrevet til Nimtoftes byfornyelse, men der skal skrives mange flere, hvis udkommet skal blive mere end et tyndt lag glasur.

Først og fremmest flere kreative og tungere idéer end de, der blev noteret ned søndag, og så skal der penge til.

Et af de mere konstruktive forslag fra søndagens gåtur, 'Indflytterhus'. Tanken er, at en gruppe borgere eller byen opkøber et eller flere huse i Nimtofte, får dem sat i stand og udlejet til billige penge til potentielle tilflyttere med tanke på, at tilflytterne senere bliver ejere

Kommunen vil sikkert smide et par millioner i puljen, men reel byfornyelse i Nimtofte, hvor der bor flere lejere end ejere vil også kræve bidrag fra private investorer og penge fra store og små fonde.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.