Mindeord for Nis Kaper Buch

Artiklens øverste billede
Nis Kaper Buch ved indvielsen af nyt domicil på Hans Winthers Vej 3. Foto fremsendt af Bjørn Helmer

MINDEORD Adresseavisen har modtaget mindeord om Nis Kaper Buch, Ebeltoft, som afgik ved døden lørdag 24. april. Mindeord er skrevet af Bjørn Helmer, Næstformand i Djurs Vand:

"Lørdag formiddag 24. april kom den ikke helt uventede opringning med budskabet om, at Nis var sovet ind.

Der var til slut ikke flere kræfter tilbage, og Nis sov ind i sit hjem i Ebeltoft med sin familie samlet omkring sig.

Tankerne går en sådan dag tilbage på de mange års bekendtskab, som i de senere år i Ebeltoft havde udviklet sig til et varmt og givende venskab.

Nis og jeg kendte hinanden fra 1970’erne, hvor Nis var ansat i en chefstilling i Finansrådet, medens jeg havde en overordnet stilling i Handelsbanken i København. Bekendtskabet fortsatte i mange efterfølgende år, hvor Nis for Finansrådet varetog kontakten til landets erhvervschefer og jeg var ansat som erhvervschef i henholdsvis Hadsund og Ebeltoft.

For cirka 28 år siden flyttede Nis til Ebeltoft og vort bekendtskab udviklede sig til et varmt venskab.

Nis var stoppet i Finansrådet, og fik nu tid til at beskæftige sig med de ting han brændte for: ”Politik, bestyrelsesposter, rejser, familie, bridge, foreningsliv samt ikke mindst uddannelse og vand m.m.”.

I flere år var Nis således formand for Syddjurs Folkeuniversitet og efter at have sagt farvel til dette ”arbejde”, kom Nis i repræsentantskabet og efterfølgende bestyrelsen for Djurs Vand.

Ved sin død var Nis formand for vandselskabet og lagde her stor energi i arbejdet for levering af godt drikkevand til borgerne i Ebeltoft samt mange andre områder indenfor Syddjurs Kommune.

Ved mange af vores møder kunne Nis underholde med diverse underholdende beretninger om hans liv som sønderjyde og officer i den danske armé med en hel del rejser i ind- og udland. Han havde ikke megen forståelse for, at mine år som kavalerist i den svenske armé i Stockholm var noget at tale om.

Nis Kaper Buch vil blive savnet af familien og de mange venner og bekendtskaber, han havde ikke mindst i Ebeltoft.

Æret være hans minde."

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.