Protest mod sogneregel: Gymnasieelever går til undervisning på caféer

Sogneregel rammer skævt, når elever gerne må mødes på café, men ikke i klasselokalet, mener gymnasier.

Artiklens øverste billede

Elever fra Viby Gymnasium og Gefion Gymnasium i København vil mandag gå sammen på café, mens de bliver undervist virtuelt via deres computere.

Det oplyser Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) ifølge Ritzau.

Det sker som led i en protestaktion, hvor de vil gøre opmærksomme på, at den omdiskuterede sogneregel rammer skævt.

Reglen betyder for eksempel, at nedlukningen af Sankt Pauls Sogn i København har ført til lukning af Gefion Gymnasium, selv om det blot er 2,6 procent af gymnasiets 1250 elever, der bor i sognet.

Formand for DGS Ingrid Kjærgaard fortæller, at man med aktionen vil sætte fokus på, at "eleverne rigtig, rigtig gerne vil tilbage fysisk i skole".

- Vi synes, at det er lidt paradoksalt, at man lukker gymnasier ned, som har nul smittede, og at eleverne så kan tage ud på bar eller café i deres fritid, hvor de i princippet kan mødes med deres klasse.

- Men de kan ikke få lov at møde op til undervisningen i et klasselokale på skolen. Vi synes, at det er dobbeltmoralsk og en nedprioritering af uddannelserne, siger hun.

12. april trådte en automatisk model for nedlukning af sogne med høje smittetal i kraft.

Skoler, fritidsordninger og indendørs kultur- og idrætsliv bliver lukket, hvis smittetallene i et sogn overskrider tre værdier.

Der skal over de seneste syv dage have været mindst 20 smittetilfælde i sognet, antallet af smittede per 100.000 indbyggere er over 400, og positivprocenten er over to.

Eleverne Viby på Gymnasium sætter sig mandag klokken 09.45 med deres klasser ved caféerne langs åen i Aarhus.

De understreger, at alle elever bliver testet inden aktionen og derudover også overholder generelle retningslinjer for at undgå smittespredning, skriver Rizau.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.