Børnene i 0. klasse lærer at cykle i skolegården

Skovvangskolen i Hammel får penge til færdselslære fra Skolemælkslegatet

Artiklens øverste billede
Portrait Of Excited Elementary School Pupils On Playing Field At Break Time

Snart kan børnene i 0. klasse på Skovvangskolen i Hammel lære at færdes endnu mere sikkert i trafikken på cykel. Det kan de takket være en donation på 4.790 kroner fra Mejeriernes Skolemælkslegat, så skolen kan købe trafiklys og -skilte til færdselsundervisningen i skolegården. Det oplyser Landbrug & Fødevarer i en pressemeddelelse.

"Hver fredag i sfo er der mulighed for at cykle på egne cykler i skolegården. Dette gør vi for at hjælpe især 0. klasse i at blive mere sikker i at færdes på egen cykel og derved senere forhåbentlig på egen hånd i trafikken. For at lave denne aktivitet lidt mere som det foregår i den rigtige trafik, ønsker vi at kunne tilføje trafikskilte og trafiklys," skrev Anita Iversen, pædagog på Skovvangskolen, i sin ansøgning til Skolemælkslegatet.

572 skoler søgte om penge ved den seneste uddeling af Skolemælkslegatet, og Skovvangskolen var blandt de 39 skoler, der modtog en donation fra Mejeriernes Skolemælksordning til et projekt, der skal fremme sundhed, bevægelse og fællesskab på landets skoler.

"Det er dejligt, at så mange skoler har lyst til at lave projekter, som kan gøre en forskel for rigtig mange elever. De 39 projekter, vi har valgt at støtte, giver eleverne oplevelser og viden, som de måske ellers ikke kunne få. Der var mange andre gode ansøgninger, så vi kan kun opfordre til, at man søger på ny, når vi igen uddeler legatmidler til foråret," siger Jan Hermansen, leder af Mejeriernes Skolemælksordning.

Legatet kan søges af lærere, pædagoger, forældreråd, skolebestyrelser eller elevråd, hvis skole er med i skolemælksordningen. Ved den nylige uddeling i april blev der doneret beløb fra 1.495 kroner op til maksimumbeløbet på 5.000 kroner fra en pulje på 151.000 kroner.

Heraf kommer 51.000 kroner fra forældre, der ved ændringer af deres abonnementer på skolemælk valgte at donere deres tilgodehavender til Skolemælkslegatet.

"Det er en fantastisk gestus, som tillod os at imødekomme ansøgninger fra flere skoler end vanligt," siger Jan Hermansen.

jr

Læs også

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.